Lanzarote - Nord
Alt om Lanzarote i Nord: Kaktusparken, Arrieta, Orzola, Mirador Rio, Haria, Famara
I nord skifter højderne ofte og dramatisk. Fra store grå massiver ned til yndige palmelunde og dramatiske dalstrøg i et væld af farver og former. Et grønt spisekammer, med en undergrund udhulet af enorme grotter, der både går i dybden og ud i havet.
Kaktusparken er et af de store hits
Guatiza
Omkring byen ligger mange kaktus-landbrug, der stadig producerer Lanzarotes cochenille-lus. Herfra og nordpå kører man langs et endeløst puslespil af kaktusmarker. Og det er der blevet en turistattraktion ud af:
Jardín de Cactus (1) dgl. 10-17.45, entré €6, børn €3, tlf. 928 529 397.
En park formet som et amfiteater omgivet af tyk vulkansk lavasten. Det futuristiske ørkenlandskab med små gadekær og bizarre lavaskulpturer var sidste store projekt af César Manrique, og han syntes selv, at det var hans mest vellykkede. Og det er da også mere et stort kunstværk end en botanisk have. Omkring parken ligger kaktus-markerne, som producerer de givtige lus, cochineal, som Lanzarote kunne leve af i 1800-tallet, da der var stor efterspørgsel efter lusene til farvestof i tekstilindustrien. Da de kunstige farvestoffer blev opfundet, var det slet med et eventyr, men nogle bønder på øen holder det stadig i hævd.
Bedene er dækket af planter– flere end 1400 arter. Heraf 9000 kaktusser fordelt på 900 arter fra hele verden, og det hele er samlet omkring en af øens sidste vindmøller. Den 200 år gamle mølle blev engang brugt til at male majs til mel, og mekanikken dur endnu.
/ Cafeteria – billige tapas og lokalvin, og et stort iskort
bus 9 holder uden for
Omkring byen ligger mange kaktus-landbrug, der stadig producerer Lanzarotes cochenille-lus. Herfra og nordpå kører man langs et endeløst puslespil af kaktusmarker. Og det er der blevet en turistattraktion ud af:
Jardín de Cactus (1) dgl. 10-17.45, entré €6, børn €3, tlf. 928 529 397.
En park formet som et amfiteater omgivet af tyk vulkansk lavasten. Det futuristiske ørkenlandskab med små gadekær og bizarre lavaskulpturer var sidste store projekt af César Manrique, og han syntes selv, at det var hans mest vellykkede. Og det er da også mere et stort kunstværk end en botanisk have. Omkring parken ligger kaktus-markerne, som producerer de givtige lus, cochineal, som Lanzarote kunne leve af i 1800-tallet, da der var stor efterspørgsel efter lusene til farvestof i tekstilindustrien. Da de kunstige farvestoffer blev opfundet, var det slet med et eventyr, men nogle bønder på øen holder det stadig i hævd.
Bedene er dækket af planter– flere end 1400 arter. Heraf 9000 kaktusser fordelt på 900 arter fra hele verden, og det hele er samlet omkring en af øens sidste vindmøller. Den 200 år gamle mølle blev engang brugt til at male majs til mel, og mekanikken dur endnu.
/ Cafeteria – billige tapas og lokalvin, og et stort iskort
bus 9 holder uden for
Arrieta
Casa Juanita ved havnen bryder normal byggeskik på øen.
Rar lille by, der har gode restauranter ved en skøn strand, ofte ret ugenerede, som gør stedet til et alternativ til det hektiske normale turistræs - måske bare for en dag. Kigger man ind mod land, ser man det imponerende bjergmassiv, Peñas del Chache, der har øens højeste punkt på 671 meter. Herfra er der fantastiske vue.
Byens strand hedder Playa La Garita, og den har fint gyldent sand. godt beskyttet mod brænding, med blåt flag, men når der er lidt vind, kan der godt komme så meget gang i surfen, at folk kommer her med deres brædder. I den ene ende af stranden kan man møde de lokale, der kommer på ”camping” i weekenderne – det vil sige, at de parkerer bil eller truck og slår sig ned med møbler, potter og pander og forråd nok til en uge, dog ikke med telt, det er forbudt. Bliver man træt af sand, tager man bare en sjat nordpå til Piscinas de Punta Mujeres (2), naturlige bassiner, som havet selv har udhulet, og nu fylder igen og igen med turkis vand, som er lidt til at dumpe ned i – men ellers benyt stigerne.
Restauranterne i Abietta er kendte, og på fridage kommer lanzaroterne langvejs fra:
/// Miguel, på havnemolen, lukket ma.
En rustik fiskerestaurant med flot udsigt, blæksprutter og hummer anbefales
// El Lago, Punta Mujeres
Meget lækker, men også meget travl, især om søndagen, hvor folk kommer fra hele øen til frokost. Den har sin egen ”sø” med fisk og krabber.
// Casa de la Playa, Playa de la Garita, 10-22, tlf. 629 525007
Har stor terrasse med udsigt over stranden, masser af fisk – et sted, man bare bliver hængende hele dagen.
/ La Piscina, tapas bar med udsigt over Punta Mujeres
Byens strand hedder Playa La Garita, og den har fint gyldent sand. godt beskyttet mod brænding, med blåt flag, men når der er lidt vind, kan der godt komme så meget gang i surfen, at folk kommer her med deres brædder. I den ene ende af stranden kan man møde de lokale, der kommer på ”camping” i weekenderne – det vil sige, at de parkerer bil eller truck og slår sig ned med møbler, potter og pander og forråd nok til en uge, dog ikke med telt, det er forbudt. Bliver man træt af sand, tager man bare en sjat nordpå til Piscinas de Punta Mujeres (2), naturlige bassiner, som havet selv har udhulet, og nu fylder igen og igen med turkis vand, som er lidt til at dumpe ned i – men ellers benyt stigerne.
Restauranterne i Abietta er kendte, og på fridage kommer lanzaroterne langvejs fra:
/// Miguel, på havnemolen, lukket ma.
En rustik fiskerestaurant med flot udsigt, blæksprutter og hummer anbefales
// El Lago, Punta Mujeres
Meget lækker, men også meget travl, især om søndagen, hvor folk kommer fra hele øen til frokost. Den har sin egen ”sø” med fisk og krabber.
// Casa de la Playa, Playa de la Garita, 10-22, tlf. 629 525007
Har stor terrasse med udsigt over stranden, masser af fisk – et sted, man bare bliver hængende hele dagen.
/ La Piscina, tapas bar med udsigt over Punta Mujeres
Jameos del Agua
Det smukke grotteanlæg er natklub i de små timer, foto Kenneth Bo Jørgensen
Jameos del Agua (3), LZ-1, 2 km nord for Punta Mujeres, åbent 10-18.30, €10, tlf. 928 848 020
Det kan virke noget grotesk, at man skal betale entre for at se et konferencecenter og natklub - midt på dagen. Men den vulkanske grotte er en turistattraktion i sig selv, også når den ikke er i funktion. Man kommer for at nyde stedets poetiske atmosfære og for at se lyset strømme ind og slå smut i den underjordiske sø. Den vulkanske grotte er indrettet af Cesar Manrique og er åben i begge ender. Grotten er en del af det vulkanske rør, som blev boret ud gennem jorden ved et udbrud for 5000 år siden fra vulkanen La Corona, øens største. Det stille vand i grottens bund kommer direkte fra Atlanterhavet, og man kan her se flod og ebbe meget præcist. Den krystalklare sø er det eneste sted i verden, hvor der lever små hvide krebsdyr, Munidopsis polimorpha, der er født blinde. Det er disse krebsdyr, der ses som symbol flere steder på øen. Desværre kan folk ikke modstå fristelsen at smide mønter i søen – og så går krebsene altså i opløsning. Et af de største rum er indrettet som auditorium med plads til ca. 1000 personer, hvor der også gives koncerter. For enden af søen fører en trappe op til en elegant swimmingpool i midten af en klippehave. Om aftenen, tirsdag, fredag og lørdag forvandles hulen til en underjordisk natklub, åbent 19-03. Om dagen må man nøjes med beroligende toner fra højttalerne.
Der er ikke noget galt at sige om anlægget. Det er virkelig smukt, og sikke en ide at lave det voldsomme rum omkring en vulkanskabt sø om til en restaurant, som om aftenen er natklub og diskotek. Det eneste mærkelige er, at man skal betale for at se det. Endda med en ret hamber entre i forhold til, at man får lov til at spadsere ned ad trappen til grottesøen og op igen. Stedets museum for vulkaner er vel nok det kedeligste, jeg nogensinde har set. Planche efter planche. Der stod dog på et skilt, at man arbejder på forbedringer, og det kan kun gå for langsomt. OBS: Prøv toiletterne med verdens bedste udsigt. De er ikke entreen værd.
Fra juli til september er der koncerter hver tirsdag og lørdag aften.
// Restaurante Jameos del Agua, 11.30-16.30, 19.-23, tlf. 928 848 020
I lava-grotter finder man denne smukke restaurant, der serverer kanariske klassikere: grillet fisk med papas arrugadas, når man ikke fejl af. Eller lokal ost med tomatmarmelade. Middage indtages med levende musik som sommeren på tirsdage og lørdag. Onsdag er der en fast menu til €40 to €50, her kommer de lokale også for at fejre mærkedage.
Det kan virke noget grotesk, at man skal betale entre for at se et konferencecenter og natklub - midt på dagen. Men den vulkanske grotte er en turistattraktion i sig selv, også når den ikke er i funktion. Man kommer for at nyde stedets poetiske atmosfære og for at se lyset strømme ind og slå smut i den underjordiske sø. Den vulkanske grotte er indrettet af Cesar Manrique og er åben i begge ender. Grotten er en del af det vulkanske rør, som blev boret ud gennem jorden ved et udbrud for 5000 år siden fra vulkanen La Corona, øens største. Det stille vand i grottens bund kommer direkte fra Atlanterhavet, og man kan her se flod og ebbe meget præcist. Den krystalklare sø er det eneste sted i verden, hvor der lever små hvide krebsdyr, Munidopsis polimorpha, der er født blinde. Det er disse krebsdyr, der ses som symbol flere steder på øen. Desværre kan folk ikke modstå fristelsen at smide mønter i søen – og så går krebsene altså i opløsning. Et af de største rum er indrettet som auditorium med plads til ca. 1000 personer, hvor der også gives koncerter. For enden af søen fører en trappe op til en elegant swimmingpool i midten af en klippehave. Om aftenen, tirsdag, fredag og lørdag forvandles hulen til en underjordisk natklub, åbent 19-03. Om dagen må man nøjes med beroligende toner fra højttalerne.
Der er ikke noget galt at sige om anlægget. Det er virkelig smukt, og sikke en ide at lave det voldsomme rum omkring en vulkanskabt sø om til en restaurant, som om aftenen er natklub og diskotek. Det eneste mærkelige er, at man skal betale for at se det. Endda med en ret hamber entre i forhold til, at man får lov til at spadsere ned ad trappen til grottesøen og op igen. Stedets museum for vulkaner er vel nok det kedeligste, jeg nogensinde har set. Planche efter planche. Der stod dog på et skilt, at man arbejder på forbedringer, og det kan kun gå for langsomt. OBS: Prøv toiletterne med verdens bedste udsigt. De er ikke entreen værd.
Fra juli til september er der koncerter hver tirsdag og lørdag aften.
// Restaurante Jameos del Agua, 11.30-16.30, 19.-23, tlf. 928 848 020
I lava-grotter finder man denne smukke restaurant, der serverer kanariske klassikere: grillet fisk med papas arrugadas, når man ikke fejl af. Eller lokal ost med tomatmarmelade. Middage indtages med levende musik som sommeren på tirsdage og lørdag. Onsdag er der en fast menu til €40 to €50, her kommer de lokale også for at fejre mærkedage.
Cueva de los Verdes
Cueva de los Verdes (4), åbent. 10-17, ture hver hele time, ca. 50 min., entré €10/børn gratis, tlf. 928 848 484. 4 km nordvest for Punta Mujeres.
Den grønne grotte ligger på den anden side af hovedvejen i forhold til Jameos del Agua. Den er resultat af samme mageløse fænomen – et underjordisk rør, som er presset igennem jorden af vulkanen La Corona for 5000 år siden. Det er 7 km langt og når derfor et godt stykke ud i Atlanterhavet. Og det er et rør, som man skal forestille sig nærmest er blevet pustet ud. En lavastrøm er kun nået at størkne på ydersiden, før en ny har pustet indmaden ud. Det er formentligt sket over flere gange, og til sidst er der dannet denne tunnel. Det er en af de længste vulkanske tunneler i verden, og det tiltrækker dykkere. I den atlantiske del er der sat verdensrekord i undervandsgrottedykning, da en mand dykkede 1,56 km. Vulkanrøret brugte guancherne som beskyttelsesrum, når pirater angreb øen. Publikum har kun adgang til 1 km af røret, men det er også nok, for undervejs ser man et utroligt kalejdoskop af farver og former. Her er også en kun 20 centimeter dyb sø, men det blanke spejl giver indtryk af, at man kigger lige lukt ned i Jordens indre. Tunnelen er ejet af den spanske stat, og der udvindes store mængder mineraler. Så det er et meget givtigt hul i jorden. Rundvisningen er nok ikke lige sagen for folk med klaustrofobi. Der er små rum og smalle stier med udsigt langt ned.
Den grønne grotte ligger på den anden side af hovedvejen i forhold til Jameos del Agua. Den er resultat af samme mageløse fænomen – et underjordisk rør, som er presset igennem jorden af vulkanen La Corona for 5000 år siden. Det er 7 km langt og når derfor et godt stykke ud i Atlanterhavet. Og det er et rør, som man skal forestille sig nærmest er blevet pustet ud. En lavastrøm er kun nået at størkne på ydersiden, før en ny har pustet indmaden ud. Det er formentligt sket over flere gange, og til sidst er der dannet denne tunnel. Det er en af de længste vulkanske tunneler i verden, og det tiltrækker dykkere. I den atlantiske del er der sat verdensrekord i undervandsgrottedykning, da en mand dykkede 1,56 km. Vulkanrøret brugte guancherne som beskyttelsesrum, når pirater angreb øen. Publikum har kun adgang til 1 km af røret, men det er også nok, for undervejs ser man et utroligt kalejdoskop af farver og former. Her er også en kun 20 centimeter dyb sø, men det blanke spejl giver indtryk af, at man kigger lige lukt ned i Jordens indre. Tunnelen er ejet af den spanske stat, og der udvindes store mængder mineraler. Så det er et meget givtigt hul i jorden. Rundvisningen er nok ikke lige sagen for folk med klaustrofobi. Der er små rum og smalle stier med udsigt langt ned.
Udsigt over Coronas Mal Pais
Efter Cueva de los Verdes kan man køre mod vest direkte til Mirador del Rio. Man kan også følge hovedvejen mod Orzola og se et fantastisk landskab. Den lange, lige vej skærer sig igennem Coronas Mal Pais (betyder: dårlig jord). Det virker, som om man kører direkte igennem en juledekoration med grønt lav og vortemælk og flot udsigt til vulkanen. Lige inden man når Orzola ad LZ1 er der en god strand, Playas Caletones, en naturlig skønhed, med flere beskyttede gryder, med det fineste hvide sand og lavvandet lagune i smukke grønne omgivelser – og så er den sjældent overfyldt.
Orzola
Lanzarotes nordligste by har en hyggelig havn med flere små barer og restauranter. Dagen igennem kan man se fiskerbåde lande fangster, og mange af de rigtige godbidder ryger direkte op på bordene i byens spisesteder. Der er flere smukke strande mellem Orzola og Jameos del Agua, men ved Playa de la Canteria vest for Orzola kan det være farligt at bade, især strækningen tæt på Orzola, hvor strømforholdene er så vanskelige, at selv større både skal være opmærksomme.
Fra Orzolas færgehavn (5) er der forbindelse til Isla de la Graciosa. Se mere i afsnittet om Isla de la Graciosa.
Lanzarotes nordligste by har en hyggelig havn med flere små barer og restauranter. Dagen igennem kan man se fiskerbåde lande fangster, og mange af de rigtige godbidder ryger direkte op på bordene i byens spisesteder. Der er flere smukke strande mellem Orzola og Jameos del Agua, men ved Playa de la Canteria vest for Orzola kan det være farligt at bade, især strækningen tæt på Orzola, hvor strømforholdene er så vanskelige, at selv større både skal være opmærksomme.
Fra Orzolas færgehavn (5) er der forbindelse til Isla de la Graciosa. Se mere i afsnittet om Isla de la Graciosa.
Sådan kan eftermiddagskaffen også indtages
Mirador del Rio (6), dgl. 10-17.30, entré €4,75, tlf. 928 173 536
Udsigtspunktet står som en mægtig forstavn (500 m o.h.) på Lanzarotes nordspids, og mange er imponeret over udsigten – og den er også god. Den er bare lige så skøn og gratis, hvis man går til venstre for cafeteriets indgang. Det azurblå El Rio-stræde og øen La Graciosa er det samme. Længere ude de små holme, Montaña Clara og Alegranza. Til venstre er der udsigt til den stejle klippekyst, Risco de Famara, der byder på øens mest eventyrlige vandreterræn med sjældne fugle- og plantearter. Famara-klippen er den vigtigste botaniske enklave i øgruppen med mere end 20 endemiske arter. Man kan også se ned til El Rios gamle saltbassiner. Udsigtspunktet er bygget på fundamentet af en gammel fæstning, som var værn mod piratangreb i 1600-tallet. César Manrique stod for indretningen og skiftede det gamle batteri ud med cafeteria og panoramavinduer og en række udsigtspunkter ved siden af og på restaurantens tag. Nogle vil mene, at det er lidt ublu at tage entre til et cafeteria, men er det frokosttid, er det da fint at få udsigt, der kan gøre den tørre sandwich til en himmerigsmundfuld.
Vulkan-trek (7)
Hvis man vil se Corona-vulkan, som er 609 meter høj, er der anlagt en vandretur, der giver de bedste udsigter. Man kommer til krateret og undervejs er der masser af spændende flora og fauna at se på. Det kan være lidt svært at finde udgangspunktet, men det ligger lige omkring kirken i landsbyen, Ye. (se kort). Det er en ret let rute, som de fleste kan være med på.
Udsigtspunktet står som en mægtig forstavn (500 m o.h.) på Lanzarotes nordspids, og mange er imponeret over udsigten – og den er også god. Den er bare lige så skøn og gratis, hvis man går til venstre for cafeteriets indgang. Det azurblå El Rio-stræde og øen La Graciosa er det samme. Længere ude de små holme, Montaña Clara og Alegranza. Til venstre er der udsigt til den stejle klippekyst, Risco de Famara, der byder på øens mest eventyrlige vandreterræn med sjældne fugle- og plantearter. Famara-klippen er den vigtigste botaniske enklave i øgruppen med mere end 20 endemiske arter. Man kan også se ned til El Rios gamle saltbassiner. Udsigtspunktet er bygget på fundamentet af en gammel fæstning, som var værn mod piratangreb i 1600-tallet. César Manrique stod for indretningen og skiftede det gamle batteri ud med cafeteria og panoramavinduer og en række udsigtspunkter ved siden af og på restaurantens tag. Nogle vil mene, at det er lidt ublu at tage entre til et cafeteria, men er det frokosttid, er det da fint at få udsigt, der kan gøre den tørre sandwich til en himmerigsmundfuld.
Vulkan-trek (7)
Hvis man vil se Corona-vulkan, som er 609 meter høj, er der anlagt en vandretur, der giver de bedste udsigter. Man kommer til krateret og undervejs er der masser af spændende flora og fauna at se på. Det kan være lidt svært at finde udgangspunktet, men det ligger lige omkring kirken i landsbyen, Ye. (se kort). Det er en ret let rute, som de fleste kan være med på.
Haria
Det smukke rådhus i Haria lægger stilen, foto Kenneth Bo Jørgensen
Byen har tilnavnet De 10.000 Palmers By, og selv om der måske ikke lige er 10.000, så er der i hvert fald mange. De skyldes en tradition i flere hundrede år, da man plantede en palme, hver gang et barn blev født i byen – et for en pige, og to for en dreng. Bliv ikke krænket, det var jo en anden tid. Men derudover sørger de omgivende højder for sprudlende i frodighed, for der skabes masser af kondens om natten, så ingen tørster i heden om dagen. Mange siger, at det nærmest er en landsby i Afrika kombineret med en oase i Mellemøsten. Og så er der også en nærmest orientalsk stemning. De 3000 indbyggere bor i små, firkantede, hvide huse, men de lever udendørs under de store træer, indiske eucalyptus og benzoestyrax, Styrax benzoin, hvis harpiks får hele byens fredelige plads til at dufte så skønt, og kønt er den pyntet af bougainvilleaer og pelargonier. Den er skøn at vandre rundt i – men smukkest, når man ser den lidt fra oven, øens højeste punkt, få kilometer fra Haría, Peñas del Charce (670 m), med en militærinstallation på toppen. Den kanariske forfatter Alberto Vazquez har skrevet, at det er verdens smukkeste by, og han drak meget, men den er køn, og det kan man se ved at en Barranco Walk gennem Haria – man følger et gammelt vandløb, der udgår fra byen, bag ved rådhuset.
Der er flere forretninger og spisesteder, men også bygninger, der er værd at se. Ikke mindst:
Der er flere forretninger og spisesteder, men også bygninger, der er værd at se. Ikke mindst:
Museo De Arte Sacro (8), Plaza León y Castillo 14, åbent 10-14, gratis, tlf. 928 31 49 89
Museet har faktisk ret mange spændende genstande, men det kniber lidt med at gøre det forståeligt, for der mange skilte – og hvis der er skilte, er de kun på spansk. Det er indrettet i et gammelt herskabshjem, tæt på kirken. Masser af malerier, der viser byens udvikling. Museet ser ikke ud af meget fra gaden, men bestemt værd et kig, da det nu er gratis.
Kurvefletteren (9), Calle Barranco de Tesnesia 4
Man vil bemærke, at byen er ret glad for fletværk, og der er flere butikker, der sælger kurve, og hvad der ellers kan flettes. Det var byens ”ting” i mange år, og det fejrer man med statuen af en kurvefletter, tæt på rådhuset.
Casa-Museo César Manrique (10), Calle Elvira Sánchez 30, 10.30-18, €10, tlf. 928 84 31 38, www.fcmanrique.org.
Landets berømte arkitekt boede her i denne by i dette hus fra 1986 til sin død. Huset kaldes også Palmehavehuset. Nu er det museum, der fortæller og viser de mere private sider af multikunstneren med en række af hans personlige ejendele. Og som i hans andet hjem ved San Bartolomé, nu fondens hjemsted, er der også gjort noget ud af alle detaljer, med badeværelser i pagt med naturen. Mest fascinerende er det at gå direkte ind i hans atelier, som står, som da han døde. Det var ved udkørsel fra dette hjem, at han døde i en trafikulykke i 1992. Han er begravet på byens kirkegård.
Museet har faktisk ret mange spændende genstande, men det kniber lidt med at gøre det forståeligt, for der mange skilte – og hvis der er skilte, er de kun på spansk. Det er indrettet i et gammelt herskabshjem, tæt på kirken. Masser af malerier, der viser byens udvikling. Museet ser ikke ud af meget fra gaden, men bestemt værd et kig, da det nu er gratis.
Kurvefletteren (9), Calle Barranco de Tesnesia 4
Man vil bemærke, at byen er ret glad for fletværk, og der er flere butikker, der sælger kurve, og hvad der ellers kan flettes. Det var byens ”ting” i mange år, og det fejrer man med statuen af en kurvefletter, tæt på rådhuset.
Casa-Museo César Manrique (10), Calle Elvira Sánchez 30, 10.30-18, €10, tlf. 928 84 31 38, www.fcmanrique.org.
Landets berømte arkitekt boede her i denne by i dette hus fra 1986 til sin død. Huset kaldes også Palmehavehuset. Nu er det museum, der fortæller og viser de mere private sider af multikunstneren med en række af hans personlige ejendele. Og som i hans andet hjem ved San Bartolomé, nu fondens hjemsted, er der også gjort noget ud af alle detaljer, med badeværelser i pagt med naturen. Mest fascinerende er det at gå direkte ind i hans atelier, som står, som da han døde. Det var ved udkørsel fra dette hjem, at han døde i en trafikulykke i 1992. Han er begravet på byens kirkegård.
Den frodige træalle er stedet med restauranter og shopping, foto Kenneth Bo Jørgensen
Turistinformation om Haria:
Bus 7 til Arrecife
Marked: Hver lørdag 10-14.30 på Plaza León y Castillo. Masser af lokale produkter, gedeost, vin og kaktusmarmelade på pladsen foran kirken.
Fiesta: 30. August
Shopping: Ved rådhuset og pladsen ved siden af er der flere elegante gaveforretninger med kunsthåndværk – perfekt til souvernirs: Kig ind hos Taller de Artesanía, Calle Barranco de Tenesía, ma-fr 9-15. Her møder lokale kunstnere op for at sælge deres værker inden for sølvtøj, keramik, broderi og ting, de kan lave ud af palmeblade og bønner, De arbejder, mens du oser. El Aljibe Galleria finder man bag hovedpladsen, skabt i et gammelt vandreservoir, tlf. 928 835 737
Bus 7 til Arrecife
Marked: Hver lørdag 10-14.30 på Plaza León y Castillo. Masser af lokale produkter, gedeost, vin og kaktusmarmelade på pladsen foran kirken.
Fiesta: 30. August
Shopping: Ved rådhuset og pladsen ved siden af er der flere elegante gaveforretninger med kunsthåndværk – perfekt til souvernirs: Kig ind hos Taller de Artesanía, Calle Barranco de Tenesía, ma-fr 9-15. Her møder lokale kunstnere op for at sælge deres værker inden for sølvtøj, keramik, broderi og ting, de kan lave ud af palmeblade og bønner, De arbejder, mens du oser. El Aljibe Galleria finder man bag hovedpladsen, skabt i et gammelt vandreservoir, tlf. 928 835 737
Du kan støtte guiden via MobilePay tlf. 20216673
Restauranter i Haria
Et godt stoppested til lunch eller eftermiddagskaffe, foto Kenneth Bo Jørgensen
Restauranter i Haria:
Haria er perfekt til et lunch-stop, og der er flere gode steder i byen. Book altid, hvis du kommer en lørdag:
/// La Puerta Verde, Calle Fajardo 24, tlf. 928 83 53 50
Middelhavskøkken I den lidt dyrere, men også rigtig velsmagende ende, lidt nord for byen. Man kan også nøjes med kaffe og en virkelig lækker hjemmelavet kaffe.
Det er total fusion med canarisk, spansk and italiensk. Prøv tofu moussaka eller fiskerisotto and slow-roasted lamb. Book ahead, especially for market Saturday.
/// El Cortijo, Calle el Palmeral, åbent 11-22
Godt rustikt kanarisk køkken i et gammelt byhus, kan være besat af turister på tur, hvis man kommer på slaget 12.
// El Rincón de Quino, Plaza León y Castillo 1, tlf. 928 83 54 79
Ret turistet, andet ville være mærkeligt med den beliggenhed. Så de har burgere og den slags, men man kan også få ordentlig mad. Og man sidder dejligt udenfor
// La Tegala Plaza León y Castillo, åbent to-ti 9 til sent,
Over for kirken lidt nede ad gågaden er et hus med røde vægge, og her serverer de seriøse tapas: deres patatas arrugadas er perfekte, ligeså den grillede blæksprutte. Prøv også græskarsuppe. Tapas €4-9.
Haria er perfekt til et lunch-stop, og der er flere gode steder i byen. Book altid, hvis du kommer en lørdag:
/// La Puerta Verde, Calle Fajardo 24, tlf. 928 83 53 50
Middelhavskøkken I den lidt dyrere, men også rigtig velsmagende ende, lidt nord for byen. Man kan også nøjes med kaffe og en virkelig lækker hjemmelavet kaffe.
Det er total fusion med canarisk, spansk and italiensk. Prøv tofu moussaka eller fiskerisotto and slow-roasted lamb. Book ahead, especially for market Saturday.
/// El Cortijo, Calle el Palmeral, åbent 11-22
Godt rustikt kanarisk køkken i et gammelt byhus, kan være besat af turister på tur, hvis man kommer på slaget 12.
// El Rincón de Quino, Plaza León y Castillo 1, tlf. 928 83 54 79
Ret turistet, andet ville være mærkeligt med den beliggenhed. Så de har burgere og den slags, men man kan også få ordentlig mad. Og man sidder dejligt udenfor
// La Tegala Plaza León y Castillo, åbent to-ti 9 til sent,
Over for kirken lidt nede ad gågaden er et hus med røde vægge, og her serverer de seriøse tapas: deres patatas arrugadas er perfekte, ligeså den grillede blæksprutte. Prøv også græskarsuppe. Tapas €4-9.
Famarakysten er Lanzarotes svar på Klitmøller
La Caleta de Famara (11)
Den lille fiskerlandsby kan sammenlignes med vores Klitmøller. En søvnig by, der pludselig bliver ungdomsby og verdensberømt på grund af vejr og vind, som gør stedet til et surfer-paradis. Og nu er det et hektisk sted for unge i alle aldre, der dyrker al slags vandsport, men især: kitesurfing, hanggliding, og hvad man ellers kan få i luften på vandet. Og når de er trætte af brædderne, er der vandreture til voldsomme udsigter mod klipperne og romantiske huse med himmelblå vinduer. Selv om besøgstallet er stort, er det hele lidt skrabet, for de unge har få penge og vil leve lidt boheme-agtigt. Surfen er god stort set over det hele, suppleret med mere vanskelige bølger, fx ved El Quemao, 12km vest, kun for øvede. San Juan stranden er stedet for internationale surf-konkurrencer.
Der er surf shops, et supermarked og restauranter, men ellers ikke meget langs de kilometer lange strande. Den oprindelige fiskerby Caleta ligger tæt på 100 meter høje klipper. Gaderne er med sand, forvent beskidte tæer. Byens største attraktion er Playa Famara, en af Lanzarotes smukkeste sandstrande. Men det kan være farligt at bade her på grund af kraftige strømme, kraftig vind og høje bølger. Det er til surf i alle afskygninger. Men også surfere skal passe på. En øvet dansk windsurfer mistede livet her i 2001. På grund af vindforholdene, er der sand om sommeren og sten om vinteren.
Stedet er ideelt til vandreture, med fantastiske scenerier. Især i efteråret er solnedgangen i Atlanten enestående. Bor man i Teguise, er der sti hele vejen med masser af udsigter – og de 12 km går ned ad bakke – lidt værre den anden vej. Vest for byen er en lille lagune , der er beskyttet mod vinden, så her kan man bade, men der er også som regel mange mennesker.
Der er surf shops, et supermarked og restauranter, men ellers ikke meget langs de kilometer lange strande. Den oprindelige fiskerby Caleta ligger tæt på 100 meter høje klipper. Gaderne er med sand, forvent beskidte tæer. Byens største attraktion er Playa Famara, en af Lanzarotes smukkeste sandstrande. Men det kan være farligt at bade her på grund af kraftige strømme, kraftig vind og høje bølger. Det er til surf i alle afskygninger. Men også surfere skal passe på. En øvet dansk windsurfer mistede livet her i 2001. På grund af vindforholdene, er der sand om sommeren og sten om vinteren.
Stedet er ideelt til vandreture, med fantastiske scenerier. Især i efteråret er solnedgangen i Atlanten enestående. Bor man i Teguise, er der sti hele vejen med masser af udsigter – og de 12 km går ned ad bakke – lidt værre den anden vej. Vest for byen er en lille lagune , der er beskyttet mod vinden, så her kan man bade, men der er også som regel mange mennesker.
Hanggliding langs klipperne ved Famara-kysten
Turistinformation om Famara:
Bus 20 til Arrecife, 31 til Costa Teguise
Restauranter i Famaria:
Spisestederne er langt fra luksuriøse, men de er friske, og man sidder stort set på stranden til fantastiske udsigter, ligegyldigt hvor man kigger:
/// El Risco, Calle Montaña Clara 30, ma-lø 12-12, sø 12-17, tlf 928 52 85 50
Den lidt finere restaurant med topklasse placering og top-dollar mad. Det blå-hvide design er af Manrique. Man får det samme som andre steder, men med et elegant tvist, prøv saltede La Santa rejer og fisk i hvidløgsolie, eller vege-risotto med ost. Book i forvejen.
/// Restaurante Sol, Calle Montaña Clara 48, 12-22, tlf. 928 52 87 88
Terrasse lige ud mod havet – første parket til at nyde surfernes spring, mens man guffer grillet fisk, gedeost, dampede muslinger. Prøv også parrillada. Travlt og larmende, når det er bedst. Man kan også nøjes med kaffe og kage. Priser på hovedret er cirka. €20.
// El Rincón de la Abuela, Av. El Marinero 18, on-ma 10.30-21, tlf. 692 338483
Canarisk fisk ved de små borde, der pletter den sandede hovedgade. Afslappet. Også godt tapas sted, især tortilla og paella. Se dagens fisk på tavlen.
Bus 20 til Arrecife, 31 til Costa Teguise
Restauranter i Famaria:
Spisestederne er langt fra luksuriøse, men de er friske, og man sidder stort set på stranden til fantastiske udsigter, ligegyldigt hvor man kigger:
/// El Risco, Calle Montaña Clara 30, ma-lø 12-12, sø 12-17, tlf 928 52 85 50
Den lidt finere restaurant med topklasse placering og top-dollar mad. Det blå-hvide design er af Manrique. Man får det samme som andre steder, men med et elegant tvist, prøv saltede La Santa rejer og fisk i hvidløgsolie, eller vege-risotto med ost. Book i forvejen.
/// Restaurante Sol, Calle Montaña Clara 48, 12-22, tlf. 928 52 87 88
Terrasse lige ud mod havet – første parket til at nyde surfernes spring, mens man guffer grillet fisk, gedeost, dampede muslinger. Prøv også parrillada. Travlt og larmende, når det er bedst. Man kan også nøjes med kaffe og kage. Priser på hovedret er cirka. €20.
// El Rincón de la Abuela, Av. El Marinero 18, on-ma 10.30-21, tlf. 692 338483
Canarisk fisk ved de små borde, der pletter den sandede hovedgade. Afslappet. Også godt tapas sted, især tortilla og paella. Se dagens fisk på tavlen.
