Denne guide er stillet gratis til rådighed af forfatteren. Og det holdes vedlige uden beregning. Støt projektet med fx 20 kr. via Mobilepay: 20216673
Arrecife
Arrecife, foto: Kenneth Bo Jørgensen
Hovedstaden Arrecife er kun lidt berørt af turisme. Den bliver først og fremmest brugt til endagsture med shopping i hovedgaden León y Castillo. Men der er flere seværdigheder, man ligeså godt kan se.
Se fotos fra Arrecife nederst.
Da spanierne kom, var Arrecife en lille guanche-landsby. I 1445 byggede de en silo på den lille ø, hvor fortet ligger i dag. En lille brostensbelagt rampe førte til byen, dér hvor vindebroen ligger i dag. Først i 1544 begyndte byen at udvikle sig med et nyt fort, der skulle beskytte mod piratangreb. Dengang var Teguise hovedstad, for alle kanariske hovedstæder på den tid lå inde i landet, beskyttet mod pirater. Først i 1852 blev Arrecife hovedstad, fordi byens dybe naturhavn fik stigende betydning, da øens økonomi kom til at afhænge af eksport af kaktuslus. Byen er opkaldt efter revene ud for kysten (arrecife betyder rev).
Havnepromenaden er byens centrum. Her er også lidt forlystelser til børn og en god turistinformation, og orkesterpavillonen er ramme om koncerter med lokale orkestre. På promenaden er en statue af Lanzarotes store søn, fysikeren Blas Cabrea Filip. Skulpturen er skabt af en anden lokal kunstner, Francisco Lasso. Gaden før statuen er opkaldt efter Blas Cabrea Filip. Byens koncert- og kongrescenter på strandpromenaden er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen, der vandt en international konkurrence i samarbejde med den spanske arkitekt Carlos Morales. Det rummer 15.000 kvm med flere sale. Byen har en udmærket strand, Playa del Reducto. Her kommer mange af de lokale, specielt om eftermiddagen, men det er en af de få strande på øen, der kan være noget forurenet.
Seværdigheder:
Castillo de San Gabriel, åbent ti.-fr. 10-13, 16-19, lø: 10-13, entré, tlf. 928 811 950.
Borgen ligger på en lille ø, der er forbundet med byen via vindebroen Las Bolas. Lanzarote lå i sin tid meget udsat for piratangreb, så den spanske konge beordrede byen til at opføre en borg, der kunne beskytte havnen, men man gjorde sig ikke rigtig umage, for der var så meget andet at lave på den tid. Man byggede et lille træfort, men det pløjede piraterne lige igennem. Herefter fulgte flere byggerier, hvor man igen forsøgte at springe over, hvor gærdet var lavest, og så var man lige vidt i forhold til piraterne. Til sidst blev den spanske konge godt træt af, at hans rigdomme blev plyndret, fordi øen ikke gad forsvare sig. Han sendte i 1590 sin ingeniør Leonardo Torriani til øen for at opføre en solid borg, og han kunne sit kram, for den står endnu. Borgen blev brugt af militæret indtil 1950. Nu er det arkæologisk museum, der afdækker resterne af de tidligere borge. Desuden udstilles guanchefund, herunder sten med helleristninger, som man ikke rigtig har kunnet tyde. I de smukke, rå rum er der flere skeletter af mennesker, der har boet på stedet, ligesom man kan se en møntsamling helt fra Karl 1. og Filip 2.s tid.
Lige over for fæstningen går de store handels– og gågader ind mod byen og sognekirken. Går man i stedet langs havnepromenaden, kommer man til turistkontoret, i bygningen ud til kajen. I samme bygning er et lille bibliotek, kik ind og se tre originale vægmalerier af César Manrique. Især de farverige fiskere med enden i vejret repræsenterer Manriques streg.
Casa de Los Arroyo, ma.-fr. 10-13, 16-19, gratis adgang, tlf. 928 805 963.
Den gamle herskabsbolig blev i 1739 officiel residens for øens spanske guvernør, Béthencourt. Familien ejede det i generationer, og navnet skyldes kun, at det gik i arv til en datter, der giftede sig til det. Man kan stadig høre lanzarotere kalde det Casa de Béthencourt. Huset er et af de ældste, men også et af de bedste eksempler på kanarisk arkitektur i byen. I dag er der udstillinger. Blandt andet kan man se Pancho Lasso-værelset med værker af den lokale kunstner Francisco Lasso. Andre værelser hylder fysikeren Blas Cabrea Filip. Et lille eksperimentarium giver mulighed for at afprøve hans teorier om magneters gøren og laden. Man bruger endda LEGO til at illustrere et. På første sal er nogle af fysikerens personlige ejendele og papirer udstillet. Derudover kan man nyde de rum, som tidligere har været privatresidens. Ikke mindst den flotte trætrappe og balkonen. Læg mærke til det lille bur med krukken på første sal. Det var et almindeligt syn indtil for få år siden, da disse krukker blev brugt til at filtrere drikkevand.
Iglesia San Ginés, Plaza de Las Palmas, åbent 9-13, 17-20.
Byens kirke er hjemsted for Lanzarotes skytshelgen San Ginés, som trækkes frem af mørket, når der skal være processioner til påske og til fiestaen 25. august. I et af sidegemakkerne kan man se flere af de andre meget store statuer, man bruger i processionen. Kirken har ingen større værdier, men udmærker sig ved at være et af få steder, hvor man har moderne malerier i altertavlerne, naturligvis skabt af César Manrique. Kirken blev grundlagt i 1630 af handelsmanden Francisco Santellas. Det er foran denne kirke, at man ved Corpus Cristi dekorerer med religiøse motiver, på de øvrige øer bruger man sand i alle farver, men på Lanzarote bruger man salt.
El Alamacén, Calle José Betancourt 33.
Huset var bolig, indtil arkitekten César Manrique og hans venner købte det i 1974 og åbnede et galleri. I dag er det kommunalt drevet, og der er både bar, restaurant og forretninger med bøger og design. Lige over for havde Manrique sit kontor, mens han levede.
Puerto de Naos
Arrecifes store fiskerihavn har Spaniens syvendestørste flåde - den største på de kanariske øer. Netop den store fiskerflåde var årsag til, at Lanzarote udviklede en saltproduktion. Fiskerne skulle bruge store mængder, for kun med tilstrækkeligt salt kunne de være til havs i ugevis. Med køleskibe dalede behovet for salt. Undervejs til fiskerihavnen passerer man lagunen Charco de San Ginés, der var den oprindelige boplads for guancherne. Lagunen blev senere overgivet til César Manrique for at se, hvad han kunne finde på med den. Han står bag det nuværende, og alle broerne er designet af ham. Det er et skønt sted til en slentretur, mens man kikker på fiskerhusene, og om aftenen nyder man den dæmpede belysning, der giver stedet et romantisk "touch".
Castillo de San José, Museum for Moderne Kunst, dgl. 11-21, gratis, tlf. 928 812 321.
Den gamle borg er et af de bedste museer på De Kanariske øer for moderne spansk kunst. Der er værker af bl.a. Miró og Picasso. Borgen var et kongeligt beskæftigelsesprojekt. Karl 3. lod det bygge i 1779, selv om han ikke havde noget at bruge det til. Årsagen var de store vulkanudbrud, der havde forvandlet øen til stenørken, og indbyggerne sultede. At sætte offentligt byggeri i gang i krisetider er altså ikke en ny opfindelse. Borgen fik øgenavnet Hungerborgen og var våbenmagasin indtil 1890. Siden stod den tom. Initiativet til at gøre borgen til kunstmuseum kom fra César Manrique, og han indrettede og renoverede selv borgen. Museet åbnede i 1976 med værker af 180 kunstnere fra hele verden, bl.a. Miró, Picasso og Tápies. Museet drives for private midler, bla velbeslåede verdenskunstnere, der brød igennem i 1950’erne og 1960’erne og nu vil give noget tilbage til kunstmiljøet. Borg-museet har også en restaurant, tegnet af Manrique. Der er jævnligt koncerter.
På strandpromenaden ligger Grand Hotel, som afviger fra alle Manriques formaninger. Den er høj og sort, og Manrique var rasende, da han kom hjem fra et længere udlandsophold og så det. For at mildne kunstnerens vrede lovede bystyret, at der altid skulle være fri adgang til bygningen for alle, så folk i det mindste kunne komme op og se udsigten over store dele af Lanzarote - og altså få lidt glæde af den grimme kolos. Man kan se hele Puerte del Carmen.
Lidt nord for containerhavnen Muelle de los Mármoles findes et anlæg til afsaltning af havvand, Central Desalacion. Fabrikken producerer dagligt over 3 mio. liter ferskvand.
Lokale forhold:
Turistinformation: Parque Municipal, åbent ma.-fr. 9-13, 16.30-19.30, lø. 9-13, tlf. 81 18 60
Bus: Til alle større byer fra busterminalen. Busser til Puerto del Carmen afgår fra hjørnet ved turistinformation.
Færge: Til Fuerteventura, Gran Canaria og Cádiz
Fly: Lufthavnen ligger 7 km sydvest for Arrecife.
Se fotos fra Arrecife nederst.
Da spanierne kom, var Arrecife en lille guanche-landsby. I 1445 byggede de en silo på den lille ø, hvor fortet ligger i dag. En lille brostensbelagt rampe førte til byen, dér hvor vindebroen ligger i dag. Først i 1544 begyndte byen at udvikle sig med et nyt fort, der skulle beskytte mod piratangreb. Dengang var Teguise hovedstad, for alle kanariske hovedstæder på den tid lå inde i landet, beskyttet mod pirater. Først i 1852 blev Arrecife hovedstad, fordi byens dybe naturhavn fik stigende betydning, da øens økonomi kom til at afhænge af eksport af kaktuslus. Byen er opkaldt efter revene ud for kysten (arrecife betyder rev).
Havnepromenaden er byens centrum. Her er også lidt forlystelser til børn og en god turistinformation, og orkesterpavillonen er ramme om koncerter med lokale orkestre. På promenaden er en statue af Lanzarotes store søn, fysikeren Blas Cabrea Filip. Skulpturen er skabt af en anden lokal kunstner, Francisco Lasso. Gaden før statuen er opkaldt efter Blas Cabrea Filip. Byens koncert- og kongrescenter på strandpromenaden er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen, der vandt en international konkurrence i samarbejde med den spanske arkitekt Carlos Morales. Det rummer 15.000 kvm med flere sale. Byen har en udmærket strand, Playa del Reducto. Her kommer mange af de lokale, specielt om eftermiddagen, men det er en af de få strande på øen, der kan være noget forurenet.
Seværdigheder:
Castillo de San Gabriel, åbent ti.-fr. 10-13, 16-19, lø: 10-13, entré, tlf. 928 811 950.
Borgen ligger på en lille ø, der er forbundet med byen via vindebroen Las Bolas. Lanzarote lå i sin tid meget udsat for piratangreb, så den spanske konge beordrede byen til at opføre en borg, der kunne beskytte havnen, men man gjorde sig ikke rigtig umage, for der var så meget andet at lave på den tid. Man byggede et lille træfort, men det pløjede piraterne lige igennem. Herefter fulgte flere byggerier, hvor man igen forsøgte at springe over, hvor gærdet var lavest, og så var man lige vidt i forhold til piraterne. Til sidst blev den spanske konge godt træt af, at hans rigdomme blev plyndret, fordi øen ikke gad forsvare sig. Han sendte i 1590 sin ingeniør Leonardo Torriani til øen for at opføre en solid borg, og han kunne sit kram, for den står endnu. Borgen blev brugt af militæret indtil 1950. Nu er det arkæologisk museum, der afdækker resterne af de tidligere borge. Desuden udstilles guanchefund, herunder sten med helleristninger, som man ikke rigtig har kunnet tyde. I de smukke, rå rum er der flere skeletter af mennesker, der har boet på stedet, ligesom man kan se en møntsamling helt fra Karl 1. og Filip 2.s tid.
Lige over for fæstningen går de store handels– og gågader ind mod byen og sognekirken. Går man i stedet langs havnepromenaden, kommer man til turistkontoret, i bygningen ud til kajen. I samme bygning er et lille bibliotek, kik ind og se tre originale vægmalerier af César Manrique. Især de farverige fiskere med enden i vejret repræsenterer Manriques streg.
Casa de Los Arroyo, ma.-fr. 10-13, 16-19, gratis adgang, tlf. 928 805 963.
Den gamle herskabsbolig blev i 1739 officiel residens for øens spanske guvernør, Béthencourt. Familien ejede det i generationer, og navnet skyldes kun, at det gik i arv til en datter, der giftede sig til det. Man kan stadig høre lanzarotere kalde det Casa de Béthencourt. Huset er et af de ældste, men også et af de bedste eksempler på kanarisk arkitektur i byen. I dag er der udstillinger. Blandt andet kan man se Pancho Lasso-værelset med værker af den lokale kunstner Francisco Lasso. Andre værelser hylder fysikeren Blas Cabrea Filip. Et lille eksperimentarium giver mulighed for at afprøve hans teorier om magneters gøren og laden. Man bruger endda LEGO til at illustrere et. På første sal er nogle af fysikerens personlige ejendele og papirer udstillet. Derudover kan man nyde de rum, som tidligere har været privatresidens. Ikke mindst den flotte trætrappe og balkonen. Læg mærke til det lille bur med krukken på første sal. Det var et almindeligt syn indtil for få år siden, da disse krukker blev brugt til at filtrere drikkevand.
Iglesia San Ginés, Plaza de Las Palmas, åbent 9-13, 17-20.
Byens kirke er hjemsted for Lanzarotes skytshelgen San Ginés, som trækkes frem af mørket, når der skal være processioner til påske og til fiestaen 25. august. I et af sidegemakkerne kan man se flere af de andre meget store statuer, man bruger i processionen. Kirken har ingen større værdier, men udmærker sig ved at være et af få steder, hvor man har moderne malerier i altertavlerne, naturligvis skabt af César Manrique. Kirken blev grundlagt i 1630 af handelsmanden Francisco Santellas. Det er foran denne kirke, at man ved Corpus Cristi dekorerer med religiøse motiver, på de øvrige øer bruger man sand i alle farver, men på Lanzarote bruger man salt.
El Alamacén, Calle José Betancourt 33.
Huset var bolig, indtil arkitekten César Manrique og hans venner købte det i 1974 og åbnede et galleri. I dag er det kommunalt drevet, og der er både bar, restaurant og forretninger med bøger og design. Lige over for havde Manrique sit kontor, mens han levede.
Puerto de Naos
Arrecifes store fiskerihavn har Spaniens syvendestørste flåde - den største på de kanariske øer. Netop den store fiskerflåde var årsag til, at Lanzarote udviklede en saltproduktion. Fiskerne skulle bruge store mængder, for kun med tilstrækkeligt salt kunne de være til havs i ugevis. Med køleskibe dalede behovet for salt. Undervejs til fiskerihavnen passerer man lagunen Charco de San Ginés, der var den oprindelige boplads for guancherne. Lagunen blev senere overgivet til César Manrique for at se, hvad han kunne finde på med den. Han står bag det nuværende, og alle broerne er designet af ham. Det er et skønt sted til en slentretur, mens man kikker på fiskerhusene, og om aftenen nyder man den dæmpede belysning, der giver stedet et romantisk "touch".
Castillo de San José, Museum for Moderne Kunst, dgl. 11-21, gratis, tlf. 928 812 321.
Den gamle borg er et af de bedste museer på De Kanariske øer for moderne spansk kunst. Der er værker af bl.a. Miró og Picasso. Borgen var et kongeligt beskæftigelsesprojekt. Karl 3. lod det bygge i 1779, selv om han ikke havde noget at bruge det til. Årsagen var de store vulkanudbrud, der havde forvandlet øen til stenørken, og indbyggerne sultede. At sætte offentligt byggeri i gang i krisetider er altså ikke en ny opfindelse. Borgen fik øgenavnet Hungerborgen og var våbenmagasin indtil 1890. Siden stod den tom. Initiativet til at gøre borgen til kunstmuseum kom fra César Manrique, og han indrettede og renoverede selv borgen. Museet åbnede i 1976 med værker af 180 kunstnere fra hele verden, bl.a. Miró, Picasso og Tápies. Museet drives for private midler, bla velbeslåede verdenskunstnere, der brød igennem i 1950’erne og 1960’erne og nu vil give noget tilbage til kunstmiljøet. Borg-museet har også en restaurant, tegnet af Manrique. Der er jævnligt koncerter.
På strandpromenaden ligger Grand Hotel, som afviger fra alle Manriques formaninger. Den er høj og sort, og Manrique var rasende, da han kom hjem fra et længere udlandsophold og så det. For at mildne kunstnerens vrede lovede bystyret, at der altid skulle være fri adgang til bygningen for alle, så folk i det mindste kunne komme op og se udsigten over store dele af Lanzarote - og altså få lidt glæde af den grimme kolos. Man kan se hele Puerte del Carmen.
Lidt nord for containerhavnen Muelle de los Mármoles findes et anlæg til afsaltning af havvand, Central Desalacion. Fabrikken producerer dagligt over 3 mio. liter ferskvand.
Lokale forhold:
Turistinformation: Parque Municipal, åbent ma.-fr. 9-13, 16.30-19.30, lø. 9-13, tlf. 81 18 60
Bus: Til alle større byer fra busterminalen. Busser til Puerto del Carmen afgår fra hjørnet ved turistinformation.
Færge: Til Fuerteventura, Gran Canaria og Cádiz
Fly: Lufthavnen ligger 7 km sydvest for Arrecife.
