Guide til Teguise
ALT OM TEGUISE: Historie, Seværdigheder i Teguise, Kunst og gallerier, Turistinformation, Restauranter i Teguise og transport dertil.
Kirker og klostre fra 1700-tallet er pudset op. Torve og pladser er bragt tilbage til deres oprindelige udseende. Det er så fuldendt, at det kunne ligne en kulisse til en Zorro-film, men det hele er faktisk autentisk.

Det er altid om søndagen, at de fleste turister vælger at udforske denne perle af en by. For så er der marked, det største på øen. Og de vælter ind. Fra hele øen strømmer de, i biler og særbusser, og hver en ledig plads bliver brugt til parkering, og der er musik og dans i gaderne, så der er ikke noget at sige til det. Men så er der også dem, der vælger at komme på en hverdag. Og selv om de ikke får købt så meget, så får de set mere af Teguise, og de bliver glade. For så er der ikke mange turister, der er nemlig ingen hoteller i byen, og ingen busture hertil, og så kan man langt bedre nyde de gamle bygninger, klostrene, kirkerne, pladsen og de små listige steder, der er allevegne, hvis man kikker inden for. Og der er stadig masser af shoppe-muligheder. Efter en stor renovering står Teguise næsten som i fortidens pragt. Kirker og klostre fra 1700-tallet er pudset op. Torve og pladser er bragt tilbage til deres oprindelige udseende. Det er så fuldendt, at det ligner en kulisse fra en amerikansk Zorro-film, men det hele er faktisk autentisk.
Der er kun 2000 indbyggere, men de er meget selvbevidste og mener, at de bor i den rigtige hovedstad. Man bør i det hele taget ikke fremhæve Arrecife, når man er på disse kanter. Teguise er også kendt for fabrikation af timbalo – miniguitarer, der bruges i kanarisk folkemusik, opfundet i 1800-tallet af John Timble.
Der er kun 2000 indbyggere, men de er meget selvbevidste og mener, at de bor i den rigtige hovedstad. Man bør i det hele taget ikke fremhæve Arrecife, når man er på disse kanter. Teguise er også kendt for fabrikation af timbalo – miniguitarer, der bruges i kanarisk folkemusik, opfundet i 1800-tallet af John Timble.
Historie
Guancherne havde boet her længe, da byen blev grundlagt i 1415 af spanieren Maciot Béthencourt, nevø til øens erobrer. Béthencourt opkaldte den efter guanchekongen Guadafias datter, prinsesse Teguise, som Béthancourt giftede sig med. Byen blev hovedstad, fordi den ligger højt (360 moh), hvor man kan holde øje med piratangreb - og langt fra vulkaner. Men pirater fik den besøg alligevel. Et af de værste angreb var i 1586, da piraten Morato Arraez kom og tog alle indbyggere som slaver. En gade mindes begivenheden med navnet: Blodgaden – se nedenfor. Teguise blev en livlig by i kolonitiden, og byens torv var centrum for slavehandeler med sorte fra Guinea-kysten. Fra Lanzarote blev de sendt til Vestindien, men først efter at være blevet fodret med gofio, guanchernes nærende basisføde, og de var blevet døbt. Den fede gofio og dåben gjorde, at sorte herfra kunne indbringe dobbelt så meget som sorte, der kom direkte fra Afrika. Nogle sorte arbejdede også i sukkerplantagerne på øen, men de nåede aldrig at sætte præg på øen, før de blev sendt videre, der er derfor ingen efterkommere af afrikanere. Et angreb fra pirater i 1852 var så voldsomt, at man gav op og flyttede hovedstaden til Arrecife. Alle glemte de fine gamle palæer, klostre og bygninger, og de stod uberørte hen. Først i 1980’erne gik det op for øen, at Teguise var en skjult skat, den skulle bare pudses op, og det store renoveringsarbejde gik i gang. Et berømt bysbarn er den kanariske forfatter José Clavijo y Fajarde (1730-1806).
Guancherne havde boet her længe, da byen blev grundlagt i 1415 af spanieren Maciot Béthencourt, nevø til øens erobrer. Béthencourt opkaldte den efter guanchekongen Guadafias datter, prinsesse Teguise, som Béthancourt giftede sig med. Byen blev hovedstad, fordi den ligger højt (360 moh), hvor man kan holde øje med piratangreb - og langt fra vulkaner. Men pirater fik den besøg alligevel. Et af de værste angreb var i 1586, da piraten Morato Arraez kom og tog alle indbyggere som slaver. En gade mindes begivenheden med navnet: Blodgaden – se nedenfor. Teguise blev en livlig by i kolonitiden, og byens torv var centrum for slavehandeler med sorte fra Guinea-kysten. Fra Lanzarote blev de sendt til Vestindien, men først efter at være blevet fodret med gofio, guanchernes nærende basisføde, og de var blevet døbt. Den fede gofio og dåben gjorde, at sorte herfra kunne indbringe dobbelt så meget som sorte, der kom direkte fra Afrika. Nogle sorte arbejdede også i sukkerplantagerne på øen, men de nåede aldrig at sætte præg på øen, før de blev sendt videre, der er derfor ingen efterkommere af afrikanere. Et angreb fra pirater i 1852 var så voldsomt, at man gav op og flyttede hovedstaden til Arrecife. Alle glemte de fine gamle palæer, klostre og bygninger, og de stod uberørte hen. Først i 1980’erne gik det op for øen, at Teguise var en skjult skat, den skulle bare pudses op, og det store renoveringsarbejde gik i gang. Et berømt bysbarn er den kanariske forfatter José Clavijo y Fajarde (1730-1806).
Seværdigheder i Teguise
Numrene på kortet svarer til numrene i den nedenstående tekst. Restauranter til sidst.
Turistkontoret (1) se nederst - ligger på byens centrale plads lige over for kirken. Pladsen har stort set sådan ud siden 1400-tallet. De to løver er af nyere dato, skabt af den locale kunstner og rigmand Francisco Spínola. Springvand og bænke er lavet af Arucas sten fra Gran Canaria.
Palacio de Spinola (2), Plaza de la Constitución, sø.-fr. 9-15 og 17-21, entré €3.
Ved siden af turistkontoret ligger et elegant herskabshus fra 1730, bygget til en genoveansk handelsmand. Siden blev det guvernørbolig og senere bolig for John Timble, der her opfandt timbaloen. Først i 1895 flyttede den stenrige Spinola-familie ind, der skulle give det navn. Huset er åbent og udstiller, hvordan man boede herskabeligt dengang. Byen købte huset i 1984 og bad Cesar Manrique om at renovere det. Det regnes for et af øens fineste historiske museer, men man kan også kigge ind bare for at sidde i den lille have. Bed om en guide på engelsk (skal afleveres igen). I 2011 kom så et museum dedikeret til timbaloen.
Palacio de Spinola (2), Plaza de la Constitución, sø.-fr. 9-15 og 17-21, entré €3.
Ved siden af turistkontoret ligger et elegant herskabshus fra 1730, bygget til en genoveansk handelsmand. Siden blev det guvernørbolig og senere bolig for John Timble, der her opfandt timbaloen. Først i 1895 flyttede den stenrige Spinola-familie ind, der skulle give det navn. Huset er åbent og udstiller, hvordan man boede herskabeligt dengang. Byen købte huset i 1984 og bad Cesar Manrique om at renovere det. Det regnes for et af øens fineste historiske museer, men man kan også kigge ind bare for at sidde i den lille have. Bed om en guide på engelsk (skal afleveres igen). I 2011 kom så et museum dedikeret til timbaloen.

Nuestra Señora de Guadalupe (3), er fra 1428 og dermed øens ældste kirke. Det regnes også for Lanzarotes hovedkirke. Om der er meget af det oprindelige tilbage, er tvivlsomt, selv om det stort set bare var en stenkirke fra start. Alligevel brændte den ned til grunden mindst fire gange. Der er sjældent åbent, ud over til gudstjenester. Men den er også langt kønnere udefra end indefra, så man går ikke glip af meget. Al løsøret i kirken, vievandsbeholder, døbefont, prædikestol, er skabt af den lokale kunstner Juan Hernández Pérez i granit. Alterstykke er derimod af Eugenio Bañasco.
Markedspladsen (4) Før var det afrikanere, der blev falbudt som slaver på denne markedsplads. Nu er det alverdens krimskrams – og især om søndagen går det shop-amok, når det føles som om, at hele øen og alle dens turister komme på besøg. Alt bliver fyldt med farver, dans, musik og boder med alt. Og man må gerne prutte i modsætning til de fleste andre kanariske markeder. Markedet kan ligne en turistfælde, men man vil opleve et stort udbud af originalt kunsthåndværk. Et godt sted at købe souvenirs. På pladsen foran kirken klinger de kanariske guitarer hele formiddagen, og unge som gamle er klædt i nationaldragter og synger med.
Markedspladsen (4) Før var det afrikanere, der blev falbudt som slaver på denne markedsplads. Nu er det alverdens krimskrams – og især om søndagen går det shop-amok, når det føles som om, at hele øen og alle dens turister komme på besøg. Alt bliver fyldt med farver, dans, musik og boder med alt. Og man må gerne prutte i modsætning til de fleste andre kanariske markeder. Markedet kan ligne en turistfælde, men man vil opleve et stort udbud af originalt kunsthåndværk. Et godt sted at købe souvenirs. På pladsen foran kirken klinger de kanariske guitarer hele formiddagen, og unge som gamle er klædt i nationaldragter og synger med.

Men også på hverdage er der masser af handel, som ovenikøbet er lettere at komme til. Besøg fx Museo Aloe Vera (5) www.aloepluslanzarote.com, tlf. 928 59 48 94. Det er virkelig et lille museum om planten aloe vera, men det er også et salgssted. Kig også i den lille forretning Malvasia med speciale i kanariske specialiteter, så her kan man smagsprøve mojos og marmelader. Der er også gofio og sæbe af æselmælk. Der er også en skøn ostebutik, som man kan besøge bare for duftens skyld.
La Mareta Park (6) Parkens navn kan trækkes helt tilbage til guancerne. For på dette sted havde de deres “mareta”. Det var en stor kontruktion, hvor man kunne gemme regnvand igennem en hel vinter. Hvert år besluttede det lokale råd så, om det opsamlede regnvand skulle gå til indbyggerne eller til husdyrene, mest geder. Stedet blev bevogtet af en maretero, så intet gik til spilde. Der var flere af den slags på øen, men denne var den vigtigste, for den var enorm. Men den mistede betydning, da man fik vandrør, og det eroderede. Men navnet består, og stedet er fredet – og ganske hyggeligt.
Callejón de la Sangre (7)
Gade nordøst for kirken er stort set kun en rendesten, der skulle lede beskidt vand væk fra kirken og ud til Mareta – se ovenfor. At den så hedder Blodgyden skyldes et piratangreb i 1569, hvor den nordafrikanske pirat Calafat plyndrede byen så heftigt, at indbyggerne gik til modangreb. Så drabelige sammenstød fandt sted, og blodet flød i gaderne og ikke mindst her. Og det endte med, at piraten blev drevet på flugt.
Palacio del Marqués (8), Calle Herrera y Rojas 7, se nedenfor
Paladset er øens ældste bygning, fra 1455, men opførelsen startede 32 år før. Det var oprindeligt ca. 6 gange så stort og engang rådhus for hele øen, og hertil styrkede allemand, hvis der var piratangreb, for inden for er en tunnel, der fører til Castillo Santa Barbara, hvor man kunne være i sikkerhed. Nu styrter de hertil, når de er tørstige, for nu er det en tysk-ejet restaurant med tapas og bodega.
La Mareta Park (6) Parkens navn kan trækkes helt tilbage til guancerne. For på dette sted havde de deres “mareta”. Det var en stor kontruktion, hvor man kunne gemme regnvand igennem en hel vinter. Hvert år besluttede det lokale råd så, om det opsamlede regnvand skulle gå til indbyggerne eller til husdyrene, mest geder. Stedet blev bevogtet af en maretero, så intet gik til spilde. Der var flere af den slags på øen, men denne var den vigtigste, for den var enorm. Men den mistede betydning, da man fik vandrør, og det eroderede. Men navnet består, og stedet er fredet – og ganske hyggeligt.
Callejón de la Sangre (7)
Gade nordøst for kirken er stort set kun en rendesten, der skulle lede beskidt vand væk fra kirken og ud til Mareta – se ovenfor. At den så hedder Blodgyden skyldes et piratangreb i 1569, hvor den nordafrikanske pirat Calafat plyndrede byen så heftigt, at indbyggerne gik til modangreb. Så drabelige sammenstød fandt sted, og blodet flød i gaderne og ikke mindst her. Og det endte med, at piraten blev drevet på flugt.
Palacio del Marqués (8), Calle Herrera y Rojas 7, se nedenfor
Paladset er øens ældste bygning, fra 1455, men opførelsen startede 32 år før. Det var oprindeligt ca. 6 gange så stort og engang rådhus for hele øen, og hertil styrkede allemand, hvis der var piratangreb, for inden for er en tunnel, der fører til Castillo Santa Barbara, hvor man kunne være i sikkerhed. Nu styrter de hertil, når de er tørstige, for nu er det en tysk-ejet restaurant med tapas og bodega.
Kunst i Teguise

Teguise er kendt for en livlig kunstscene, især med mange moderne lokale kunstnere, der gerne tænker ud af boksen og med masser af humor. Og de elsker at få besøg, både i gallerier og i de arbejdende værksteder. De fleste ligger omkring markedspladsen. Kig ind til:
Atelier Gonnel, Norte 18, bag Ermita de la Vera Cruz, Mick laver kunst med humor, nemlig skøre metalskulpturer. Galeria De Arte, Calle Nueva 4, tlf. 629 98 12 01 har skiftende udstillinger, men flest af den engelske kunstner Dominic Murray, især kendt for plakater og malerier af geder. Galería de Arte diVINO, Calle Reyes Católicos, 2, angelcabrera.jimdo.com, tlf. 928 94 73 07 er også et besøg værd.
Kunstmuseum (9), Convento de San Francisco, Museo Diocesano de Arte Sacro, Plaza San Francisco 9, åbent ma.-fr. 10-16, lø.-sø. 10-15. Lukket ti.
Det gamle kloster, bygget i 1500-tallet, hed La Madre de Dios de Miraflores, men det eneste, der er tilbage, er selve kirken, som nu er åben for offentligheden. Mange af de fineste borgere ligger begravet her. Blandt andet mange af Teguises franciskanermunke, der var kendt viden om for deres evner for handel. Det meste af dagen gør det sig udmærket som mekka for religiøs kunst. Man kan bla se flere værdifulde alterstykker.
Kunstmuseum (10), Convento de Santo Domingo, Centro de Artes, tæt på busterminalen ma.-fr. 10-15, sø. 10-14.
Klostret er fra 1700-tallet og er indrettet til museum for moderne kunst. Der findes i øvrigt flere gallerier og kunstudstillinger i de gamle renoverede bygninger. Museet hører sammen med byens rådhus, der ligger ud til Plazaen, som ikke for længe siden var opkaldt efter General Franco. Inden for kan man se det oprindelige alterstykke til byens kirke. Det blev reddet ud under en brand, og kom aldrig tilbage igen.
Gyser-Kunstmuseum (11), Calle José Betancort 28,
Her er det mest aparte museum i byen, også kaldet El Jardin del Don Pillimpo, opkaldt efter kunstneren. Han har en hel legeplads fyldt med mærkværdige skulpturer, som man er velkommen til at besøge. Man kan læse om ham her, hvis man kan spansk: historiadeteguise.com
Atelier Gonnel, Norte 18, bag Ermita de la Vera Cruz, Mick laver kunst med humor, nemlig skøre metalskulpturer. Galeria De Arte, Calle Nueva 4, tlf. 629 98 12 01 har skiftende udstillinger, men flest af den engelske kunstner Dominic Murray, især kendt for plakater og malerier af geder. Galería de Arte diVINO, Calle Reyes Católicos, 2, angelcabrera.jimdo.com, tlf. 928 94 73 07 er også et besøg værd.
Kunstmuseum (9), Convento de San Francisco, Museo Diocesano de Arte Sacro, Plaza San Francisco 9, åbent ma.-fr. 10-16, lø.-sø. 10-15. Lukket ti.
Det gamle kloster, bygget i 1500-tallet, hed La Madre de Dios de Miraflores, men det eneste, der er tilbage, er selve kirken, som nu er åben for offentligheden. Mange af de fineste borgere ligger begravet her. Blandt andet mange af Teguises franciskanermunke, der var kendt viden om for deres evner for handel. Det meste af dagen gør det sig udmærket som mekka for religiøs kunst. Man kan bla se flere værdifulde alterstykker.
Kunstmuseum (10), Convento de Santo Domingo, Centro de Artes, tæt på busterminalen ma.-fr. 10-15, sø. 10-14.
Klostret er fra 1700-tallet og er indrettet til museum for moderne kunst. Der findes i øvrigt flere gallerier og kunstudstillinger i de gamle renoverede bygninger. Museet hører sammen med byens rådhus, der ligger ud til Plazaen, som ikke for længe siden var opkaldt efter General Franco. Inden for kan man se det oprindelige alterstykke til byens kirke. Det blev reddet ud under en brand, og kom aldrig tilbage igen.
Gyser-Kunstmuseum (11), Calle José Betancort 28,
Her er det mest aparte museum i byen, også kaldet El Jardin del Don Pillimpo, opkaldt efter kunstneren. Han har en hel legeplads fyldt med mærkværdige skulpturer, som man er velkommen til at besøge. Man kan læse om ham her, hvis man kan spansk: historiadeteguise.com
Seværdigheder uden for Teguise-kortet:
Museum for Pirater, dgl. 10-16, entre €3, museodelapirateria.com, tlf. 928 845 001
Lidt uden for byen på vejen mod Haría ser man en borg i det høje, Castillo de Santa Barbara, bygget i 1551 på den udslukte vulkan Guanapay (452 moh) for at stå vagt om Teguise, da den var Lanzarotes hovedstad. Fra borgen kunne man se, om der var pirater på vej over land, for der er udsigt øen rundt. Det er et af de mest imponerende borganlæg på Kanarieøerne. Allerede i 1300-tallet var her et udkigstårn. I borgen er der museum med to udstillinger: Emigration og pirater. Udstillingen viser bl.a., at det langtfra var frivilligt, at så mange drop til Amerika. For det var ikke de eventyrlystne og stærke, der tog afsted, men de svage og fattige, der ikke havde andet valg. Til gengæld gjorde de det godt i det fremmede, kan man forvisse sig om. Hele byer i USA er stort set grundlagt af udvandrere herfra. Museet er smukt bygget op – pædagogisk, dog uden de store moderne virkemidler. Spansk er påkrævet for at forstå sammenhængen. Der er modeller af de skibe, som emigranterne sejlede over med, men ellers er det mest fotografier og småting.
Lidt uden for byen på vejen mod Haría ser man en borg i det høje, Castillo de Santa Barbara, bygget i 1551 på den udslukte vulkan Guanapay (452 moh) for at stå vagt om Teguise, da den var Lanzarotes hovedstad. Fra borgen kunne man se, om der var pirater på vej over land, for der er udsigt øen rundt. Det er et af de mest imponerende borganlæg på Kanarieøerne. Allerede i 1300-tallet var her et udkigstårn. I borgen er der museum med to udstillinger: Emigration og pirater. Udstillingen viser bl.a., at det langtfra var frivilligt, at så mange drop til Amerika. For det var ikke de eventyrlystne og stærke, der tog afsted, men de svage og fattige, der ikke havde andet valg. Til gengæld gjorde de det godt i det fremmede, kan man forvisse sig om. Hele byer i USA er stort set grundlagt af udvandrere herfra. Museet er smukt bygget op – pædagogisk, dog uden de store moderne virkemidler. Spansk er påkrævet for at forstå sammenhængen. Der er modeller af de skibe, som emigranterne sejlede over med, men ellers er det mest fotografier og småting.
Lagomar Museum, Calle Los Loros 6, Nazaret, dgl. 10–18, entre €6, lag-o-mar.com
Lidt uden for byen på vejen mod Costa Teguise finder men dette kompleks, designet i 1970´erne af César Manrique og Jesús Soto, der tryllede en grusgrav og et stenbrud om til en scene fra et arabisk eventyr. Og da den egyptiske charmetrold og skuespiller Omar Sharif var på Lanzarote for at optage filmen “The Mysterious Island”, købte han det. Men glæden var kort. For Sharif elskede at spille kort, og han tabte det hele i et slag bridge. Senere er området udvidet – huler er indrettet udelukkende med materialer fra skibsvrag. Alt blev skabt af lokale materialer, og en fantastisk have blev etableret omkring en sø. Nu kan man se det både som museum, men der er også restaurant og arrangementer – og her holder man flere festivaler.
Lidt uden for byen på vejen mod Costa Teguise finder men dette kompleks, designet i 1970´erne af César Manrique og Jesús Soto, der tryllede en grusgrav og et stenbrud om til en scene fra et arabisk eventyr. Og da den egyptiske charmetrold og skuespiller Omar Sharif var på Lanzarote for at optage filmen “The Mysterious Island”, købte han det. Men glæden var kort. For Sharif elskede at spille kort, og han tabte det hele i et slag bridge. Senere er området udvidet – huler er indrettet udelukkende med materialer fra skibsvrag. Alt blev skabt af lokale materialer, og en fantastisk have blev etableret omkring en sø. Nu kan man se det både som museum, men der er også restaurant og arrangementer – og her holder man flere festivaler.
Guiden er stillet gratis til rådighed af forfatteren. Støt med 20 kr. via Mobilepay: 20216673
Turistinformation i Teguise:
Turistkontor (1): Plaza de la Constitución, åbent 10-16, tlf. 928 84 53 98, turismoteguise.com. De har et udmærket bykort med gode beskrivelser, kun på spansk.
Bus: 9 og 28 til Arrecife, 7 til Haría, 12 til Puerto del Carmen om søndagen.
Shopping (4) saborealanzarote.org
Fiesta 16. juli.
Bus: 9 og 28 til Arrecife, 7 til Haría, 12 til Puerto del Carmen om søndagen.
Shopping (4) saborealanzarote.org
Fiesta 16. juli.
Hvis du vil støtte guiden, kan du sende et lille beløb via MobilePay til 20216673
Restauranter i Teguise

//// Acatife, over for kirken på torvet, tlf. 928 845 037
Serverer god kanarisk mad om dagen, om aftenen går man så over til finere cuisine med speciale i gedesteg og kanin. En historisk ramme, for det er øens første restaurant og hotel.
//// Lagomar, Calle Los Loros 6, Nazaret, åbent ti.-sø. 12-23.30, tlf. 928 845 665
Anerkendt fusionskøkken Prøv deres tapas – det er helt vildt. Her er også en hytte med egen pool, til €740 pr. uge. Se omtale af museet ovenfor.
//// La Cantina, Calle León y Castillo, 10-23, tlf. 928 84 55 36
Enkelt sted med hvidvaskede vægge i 500 år gammelt hus med grønt, der kravler alle vegne. Nyopfundet som international/canarisk madtempel med britiske ejere. Tapas – også veganer. Del en “table” til €22 med: grydesteg, confit tomate, ost fra Haria, kartofler med mojo.
/// Palacio de Marqués, Herrera y Rojas 9, ma.-fr. 12-18, sø. 10-15, tlf. 928 845 773
I øens ældste bygning er der frokostrestaurant. Gå efter porten med ridderskjold og årstallet 1455. Masser af tapas og gode vine. I gårdhaven kan man nyde alle spanske vine.
/// El Chiringuito, Calle Reyes Católicos, tlf. 928 845 037
Behagelig, afslappet restaurant I bymidten – bredt canarisk menu.
/// La Tahona, Calle Santo Domingo 3, tlf. 928 845 892
Mad som vor canariske mor lavede det, hvis man ellers havde sådan en.
/// Ikarus, Plaza Clavijo y Fajardo 6, ti-sø 19-22.30, tlf. 928 84 57 01
Med udsigt til den smukke plads kan man se den store spanske menukort. Alt lavet med friske Lanzarote-dyrkede råvarer. Vælg platter med canariske oste, skinke fra Extremadura – eller deres laks-æble salat. Prøv også risotto med tigerrejer eller kanin i malvasía-vin sauce.
// La Galería, Nueva 8, dgl. 11.30-24
Hyggelig tapasbar i 300 år gammelt byhus. Pool i baglokalet. Udsmykket af lokalkunstner, Mick Gonnel. Live musik om søndagen
// Bio-Hespérides, Calle Leon y Castillo 3, tlf. 928 594 864
Masser af bioorganiske produkter fra øen. Også for veganere. Meget blodfattigt sted.
/ Pizzería La Villa, Calle José Betancourt 5, tlf. 928 845 904
På vej mod Famara kan man snuppe en slice eller en snack – af ret høj kvalitet.
Serverer god kanarisk mad om dagen, om aftenen går man så over til finere cuisine med speciale i gedesteg og kanin. En historisk ramme, for det er øens første restaurant og hotel.
//// Lagomar, Calle Los Loros 6, Nazaret, åbent ti.-sø. 12-23.30, tlf. 928 845 665
Anerkendt fusionskøkken Prøv deres tapas – det er helt vildt. Her er også en hytte med egen pool, til €740 pr. uge. Se omtale af museet ovenfor.
//// La Cantina, Calle León y Castillo, 10-23, tlf. 928 84 55 36
Enkelt sted med hvidvaskede vægge i 500 år gammelt hus med grønt, der kravler alle vegne. Nyopfundet som international/canarisk madtempel med britiske ejere. Tapas – også veganer. Del en “table” til €22 med: grydesteg, confit tomate, ost fra Haria, kartofler med mojo.
/// Palacio de Marqués, Herrera y Rojas 9, ma.-fr. 12-18, sø. 10-15, tlf. 928 845 773
I øens ældste bygning er der frokostrestaurant. Gå efter porten med ridderskjold og årstallet 1455. Masser af tapas og gode vine. I gårdhaven kan man nyde alle spanske vine.
/// El Chiringuito, Calle Reyes Católicos, tlf. 928 845 037
Behagelig, afslappet restaurant I bymidten – bredt canarisk menu.
/// La Tahona, Calle Santo Domingo 3, tlf. 928 845 892
Mad som vor canariske mor lavede det, hvis man ellers havde sådan en.
/// Ikarus, Plaza Clavijo y Fajardo 6, ti-sø 19-22.30, tlf. 928 84 57 01
Med udsigt til den smukke plads kan man se den store spanske menukort. Alt lavet med friske Lanzarote-dyrkede råvarer. Vælg platter med canariske oste, skinke fra Extremadura – eller deres laks-æble salat. Prøv også risotto med tigerrejer eller kanin i malvasía-vin sauce.
// La Galería, Nueva 8, dgl. 11.30-24
Hyggelig tapasbar i 300 år gammelt byhus. Pool i baglokalet. Udsmykket af lokalkunstner, Mick Gonnel. Live musik om søndagen
// Bio-Hespérides, Calle Leon y Castillo 3, tlf. 928 594 864
Masser af bioorganiske produkter fra øen. Også for veganere. Meget blodfattigt sted.
/ Pizzería La Villa, Calle José Betancourt 5, tlf. 928 845 904
På vej mod Famara kan man snuppe en slice eller en snack – af ret høj kvalitet.