Sådan er Lanzaroterne
Alt om Lanzaroterne, Levefod, Uddannelse, Erhverv, Politik - se også kultur
Foto: Kenneth Bo Jørgensen
Lanzaroterne har haft meget omskiftelige forbindelser til omverdenen. Før den spanske erobring var de åbne over for fremmede, der kom for at handle eller missionere. Efter erobringen kom der handelsfolk og landmænd fra hele Europa. Indbyggerne levede af den tætte kontakt med omverdenen og var derfor åbne og gæstfri. Nye tider fulgte, og ikke mindst under Franco-styret blev forbindelsen meget svag. Indtil turismen vendte op og ned på det hele og igen gjorde øen til et virvar af nationaliteter. Disse svingninger kan læses i den kanariske folkekarakter. Man finder kanariere, der er både åbne og gæstfri og lever fint med, at de altid er i mindretal på deres øer. De rejser selv meget og har aldrig tøvet med at rejse udenlands, hvis der var mangel på arbejde hjemme. Men der er også den lidt lukkede, den stolte kanarier, der er skeptisk over for strømninger udefra. Han er canario, før han er spanier. Og han sætter en ære i at passe sig selv. Spanien er de skeptiske over for, og de kalder dem hånligt for los godos – goterne, fordi spanske adelsmænd på øerne altid pralede af at nedstamme fra gotiske konger. Kanarierne stoler ikke på “Madrid”, og taler om lo nuestro - vort eget, og Spanien omtales som ”halvøen”. Denne dobbelthed vil man ofte støde på. De kan virke utilnærmelige og næsten fornærmede over, at man vil i kontakt med dem. Men lidt venlighed og lidt tid åbner op for nye sider.
Kanarierne er ikke kun stolte af sig selv. De er også stolte af deres forfædre, guancherne, selv om den genetiske forbindelse nærmest er nul. Især i Franco-tiden var det tabu at tale om øernes oprindelige indbyggere, for det var da lidt pinligt, at man sådan havde udryddet et helt folk. Men i dag taler man om fortiden. Gader bliver opkaldt efter guanchere, og det er blevet moderne at tage et guanche navn som mellemnavn.
Familiemønstret har længe været gammeldags. Far bestemmer. Jo mere macho, jo mere mand. Han har sin naturlige plads i drikkelaget på barerne efter arbejdstid, hvor han diskuterer verdens gang, mens mor passer børn og hus. Også det ændrer sig. Flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Det har sat sig spor i faldende fødselstal - og surmulende mænd. Familierne er stadig tæt sammenknyttede, og vennekredsen er ofte familie. Der er næsten ikke tid til andre, for kalenderen er besat året rundt af familiebegivenheder. Generationskløften er ikke ret dyb - unge bor hjemme, til de bliver gift, og alle i familien inddrages i dagligdagen, også de mindste. Selv langt ud på natten er børnene med.
Kanarierne er i dag moderne mennesker, der klæder sig efter tidens mode. Gaderne, der for få år siden var klædt i sort af koner, der bar sorg over en eller anden fjern afdød slægtning, er blevet lysere og mere vestlige. I landsbyer sidder mændene stadig med sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani, og pigerne er ligeså dristige klædt som i vestlige storbyer. Kun til fest trækker de i de lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned.
Kanarierne er ikke kun stolte af sig selv. De er også stolte af deres forfædre, guancherne, selv om den genetiske forbindelse nærmest er nul. Især i Franco-tiden var det tabu at tale om øernes oprindelige indbyggere, for det var da lidt pinligt, at man sådan havde udryddet et helt folk. Men i dag taler man om fortiden. Gader bliver opkaldt efter guanchere, og det er blevet moderne at tage et guanche navn som mellemnavn.
Familiemønstret har længe været gammeldags. Far bestemmer. Jo mere macho, jo mere mand. Han har sin naturlige plads i drikkelaget på barerne efter arbejdstid, hvor han diskuterer verdens gang, mens mor passer børn og hus. Også det ændrer sig. Flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Det har sat sig spor i faldende fødselstal - og surmulende mænd. Familierne er stadig tæt sammenknyttede, og vennekredsen er ofte familie. Der er næsten ikke tid til andre, for kalenderen er besat året rundt af familiebegivenheder. Generationskløften er ikke ret dyb - unge bor hjemme, til de bliver gift, og alle i familien inddrages i dagligdagen, også de mindste. Selv langt ud på natten er børnene med.
Kanarierne er i dag moderne mennesker, der klæder sig efter tidens mode. Gaderne, der for få år siden var klædt i sort af koner, der bar sorg over en eller anden fjern afdød slægtning, er blevet lysere og mere vestlige. I landsbyer sidder mændene stadig med sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani, og pigerne er ligeså dristige klædt som i vestlige storbyer. Kun til fest trækker de i de lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned.
Levefod på Lanzarote
Hvad er mindstelønnen på De Kanariske Øer?
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder står det skidt til. Finanskrisen i 2008 slog hårdt på øerne, hårdere end i resten af Spanien, og man var nærmest ikke kommet sig over den, da Corona-krisen ramte i 2020. Arbejdsløsheden eksploderede, og alle er ramt. Det betyder, at familierne bliver boende sammen mange generationer under samme tag længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Og selv hvis de er i arbejde, er livet ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Det er leveomkostninger og skatten også, men det er stadig ingen dans på roser. I 2017 var gennemsnitslønnen €3329 lavere end resten af Spanien. 52,9 procent tjente under €1000 om måneden før skat. 14 pct. levede i decideret fattigdom i 2018. Men i 2019 indførtes lov om minimumsløn på €12.600 om året efter skat. Det var et lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien. Men minimumsløn kræver, at man er i arbejde, og efter Corona er der ikke meget af det.
Pensioner
Den spanske pension er i modsætning til danskernes pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Desuden går de på pension som 65-årige. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, men hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner. Dertil skal man lægge en meget lav skat. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark.
Men så må man endelig huske, at penge ikke er alt: En meningsmåling viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!. Men det er altså et par år siden.
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder står det skidt til. Finanskrisen i 2008 slog hårdt på øerne, hårdere end i resten af Spanien, og man var nærmest ikke kommet sig over den, da Corona-krisen ramte i 2020. Arbejdsløsheden eksploderede, og alle er ramt. Det betyder, at familierne bliver boende sammen mange generationer under samme tag længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Og selv hvis de er i arbejde, er livet ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Det er leveomkostninger og skatten også, men det er stadig ingen dans på roser. I 2017 var gennemsnitslønnen €3329 lavere end resten af Spanien. 52,9 procent tjente under €1000 om måneden før skat. 14 pct. levede i decideret fattigdom i 2018. Men i 2019 indførtes lov om minimumsløn på €12.600 om året efter skat. Det var et lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien. Men minimumsløn kræver, at man er i arbejde, og efter Corona er der ikke meget af det.
Pensioner
Den spanske pension er i modsætning til danskernes pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Desuden går de på pension som 65-årige. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, men hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner. Dertil skal man lægge en meget lav skat. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark.
Men så må man endelig huske, at penge ikke er alt: En meningsmåling viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!. Men det er altså et par år siden.
Sundhed
Sundhedsvæsenet er stort et betalt over skatterne, dog skal man betale et honorar for en almindelig lægekonsultation, men behandling på sygehuse er gratis.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om “La Palma” er øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens den i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Uddannelse
For bare 40 år siden var halvdelen af befolkningen analfabeter, i dag kan stort set alle læse og skrive på grund af en stor satsning på uddannelse efter Francos fald. Der er 8 års skolepligt. Alle børn går i skole nærmest hele dagen, siesta er afskaffet på skoler. Folkeskolen er gratis, men familierne betaler selv bøgerne. Efter folkeskolen kan de tage en ungdomsuddannelse som i Danmark. Herefter kan de tage de fleste universitetsuddannelser på universitetet i La Laguna på Tenerife, eller visse uddannelser på filial-universitetet på Gran Canaria. For at undgå at de unge skal rejse fra Lanzarote for tidligt, er der sket en stor udvikling med fjernundervisning, så man kan blive undervist hjemme.
Religion
Så at sige alle bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle i de flestes liv. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en vigtig social funktion som samlingssted. Med de store familier og de tætte familiebånd er der en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet. Og kirken er det centrale udgangspunkt for fiestaen, hvor hele byen er samlet for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påskehøjtidelighederne, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Sundhedsvæsenet er stort et betalt over skatterne, dog skal man betale et honorar for en almindelig lægekonsultation, men behandling på sygehuse er gratis.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om “La Palma” er øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens den i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Uddannelse
For bare 40 år siden var halvdelen af befolkningen analfabeter, i dag kan stort set alle læse og skrive på grund af en stor satsning på uddannelse efter Francos fald. Der er 8 års skolepligt. Alle børn går i skole nærmest hele dagen, siesta er afskaffet på skoler. Folkeskolen er gratis, men familierne betaler selv bøgerne. Efter folkeskolen kan de tage en ungdomsuddannelse som i Danmark. Herefter kan de tage de fleste universitetsuddannelser på universitetet i La Laguna på Tenerife, eller visse uddannelser på filial-universitetet på Gran Canaria. For at undgå at de unge skal rejse fra Lanzarote for tidligt, er der sket en stor udvikling med fjernundervisning, så man kan blive undervist hjemme.
Religion
Så at sige alle bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle i de flestes liv. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en vigtig social funktion som samlingssted. Med de store familier og de tætte familiebånd er der en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet. Og kirken er det centrale udgangspunkt for fiestaen, hvor hele byen er samlet for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påskehøjtidelighederne, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Lanzarotes erhvervsliv
Fra hvede, til sukker, til vin, til turister
Lanzarotes indbyggere burde jo have forladt denne bare plet for længe siden, da den var ødelagt af vulkanudbrud, men i stedet udnyttede de situationen. De fandt på at udnytte vulkanasken til at dyrke vin, og den metode er næsten uændret i dag: Man graver en lille gryde og planter en vinstok. Man putter godt med aske om vinplanten. Asken suger fugt om natten og lader planten drikke af det hele dagen, mens solen bager. En vinplante og lidt aske var, hvad de behøvede for at lave den dejligste Malvasiavin. Vinen får en særlig sød smag på grund af asken, siger kendere. I dag planter man ofte i et stort traktordæk, som giver planten ly for vinden, i stedet for at grave en gryde. Den gik oprindeligt sin sejrsgang over hele verden under navne som Malmsey og Canary Sack. Den blev nydt i de fineste kredse, i danske herskabshjem gik den under navnet kanariesekt. Holberg bruger i »Jeppe på Bjerget« udtrykket »kanaljesek« – et udtryk, der stadig bruges den dag i dag. Det var øgenavn for kanariesekt, den fine vin fra De Kanariske Øer. Kanarie-vin var så eftertragtet, at vinstokke blev sejlet til Amerika, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Den tunge vin blev siden udkonkurreret af fransk og portugisisk portvin og madeira, og først i de senere år er der igen kommet gang i gode kvalitetsvine.
Ellers har Lanzarote haft nogenlunde samme erhvervsudvikling som de øvrige kanarieøer, men man har været særlig heldig med vinproduktion og en stor produktion af kaktuslus. Lusen bruges som naturligt farvestof, og det blev især på Lanzarote en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem. Desuden var øen centrum for saltudvinding til hele Europa før køleskabet og køleskibet, da alle var stærkt afhængige af saltsaltudvinding til konservering. Man kan stadig se nogle af de firkantede, flade mosaikker i landskabet, hvor saltet blev udvundet af kondenseret havvand. Det meste af Costa Teguise og det femstjernede hotel »Las Salinas« er bygget direkte på en gammel saltmine. Der produceres stadig 15.000 tons salt om året på Janubio i sydvest. Det er ca. en tredjedel i forhold til for 40 år siden. Tidligere lå der ved fabrikken en havn, hvorfra saltet blev udskibet, men den er ødelagt af vulkanudbrud.
Tobak har været en stor eksportartikel i 100 år, ikke mindst på grund af tobaks-producenten Dos Santos. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion med 5279 arbejdspladser. Og det vokser, så tobakseksporten snart kommer på linje med bananer.
Fiskeri foregår fra små kuttere fra Arrecife. Hovedfangsten er tun, sardiner og blæksprutter. Men man er ikke ret gode til det, så trods al det hav må man importere spisefisk. Derfor er prisen på fisk høj. En analyse i 2003 viste, at fisk på Lanzarote er 35 pct. dyrere end på det spanske fastland. Der gøres store anstrengelser for at uddanne og udbygge fiskeindustrien, så fiskerne kan tage længere ud og fange nok til at dække hjemmebehovet.
Turismen er Lanzarotes hovedindtægtskilde. De kom lidt senere til Lanzarote end til Gran Canaria. For danskere var øen i mange år nærmest synonym med sport. Ingen skulle til Lanzarote uden ketsjere og kondisko. Man kom for at træne eller smide fedt. Imaget som kondi-ø skyldtes den nu afdøde danske rejsekonge og pastor Eilif KrogagerKrogager, Eilif, der under stor medie-opmærksomhed etablerede fitnesscenteret La Santa Sport (nu Club La Santa) her. Alligevel har andre end sports-fans vovet sig af sted, og de har meldt glædestrålende tilbage, at man kunne gå i dagevis uden at se en kondicykel, og de eneste, der svedte voldsomt, var folk, der gravede i haven. Resten havde det bare dejlig varmt.
Lanzarote har derfor oplevet et boom af danskere, der bliver overrasket over vejret, der er bedre end på Gran Canaria. Antallet af turister er de senere år steget, ikke mindst fordi det er lykkedes myndighederne at bevare øens særpræg. Man undgår stadig højhuse, og selv feriebyerne holdes i de traditionelle farver: hvide mure og vinduer og døre i grønne farver, der passer i landskabet.
Lanzarote fik som de andre kanariske øer et hak i tuden under coronaen, og 2022 var et katastrofeår, men i 2024 havde det ikke bare rettet sig, men antallet var steget kraftigt. Det har dog samtidig betydet protester mod den massive turisme, fordi enhver kan se, at de små øer slet ikke er gearet til så voldsomme invasioner. Og 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Siden har regeringen lovet flere tiltag, der skal sikre, at turisme også er til gavn for menige canariere.
Turister i tal - 2018
16.000.000 kom til de kanariske øer
346.208 danskere kom til De Kanariske Øer
32.494 danskere kom til Lanzarote.
Lanzarotes indbyggere burde jo have forladt denne bare plet for længe siden, da den var ødelagt af vulkanudbrud, men i stedet udnyttede de situationen. De fandt på at udnytte vulkanasken til at dyrke vin, og den metode er næsten uændret i dag: Man graver en lille gryde og planter en vinstok. Man putter godt med aske om vinplanten. Asken suger fugt om natten og lader planten drikke af det hele dagen, mens solen bager. En vinplante og lidt aske var, hvad de behøvede for at lave den dejligste Malvasiavin. Vinen får en særlig sød smag på grund af asken, siger kendere. I dag planter man ofte i et stort traktordæk, som giver planten ly for vinden, i stedet for at grave en gryde. Den gik oprindeligt sin sejrsgang over hele verden under navne som Malmsey og Canary Sack. Den blev nydt i de fineste kredse, i danske herskabshjem gik den under navnet kanariesekt. Holberg bruger i »Jeppe på Bjerget« udtrykket »kanaljesek« – et udtryk, der stadig bruges den dag i dag. Det var øgenavn for kanariesekt, den fine vin fra De Kanariske Øer. Kanarie-vin var så eftertragtet, at vinstokke blev sejlet til Amerika, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Den tunge vin blev siden udkonkurreret af fransk og portugisisk portvin og madeira, og først i de senere år er der igen kommet gang i gode kvalitetsvine.
Ellers har Lanzarote haft nogenlunde samme erhvervsudvikling som de øvrige kanarieøer, men man har været særlig heldig med vinproduktion og en stor produktion af kaktuslus. Lusen bruges som naturligt farvestof, og det blev især på Lanzarote en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem. Desuden var øen centrum for saltudvinding til hele Europa før køleskabet og køleskibet, da alle var stærkt afhængige af saltsaltudvinding til konservering. Man kan stadig se nogle af de firkantede, flade mosaikker i landskabet, hvor saltet blev udvundet af kondenseret havvand. Det meste af Costa Teguise og det femstjernede hotel »Las Salinas« er bygget direkte på en gammel saltmine. Der produceres stadig 15.000 tons salt om året på Janubio i sydvest. Det er ca. en tredjedel i forhold til for 40 år siden. Tidligere lå der ved fabrikken en havn, hvorfra saltet blev udskibet, men den er ødelagt af vulkanudbrud.
Tobak har været en stor eksportartikel i 100 år, ikke mindst på grund af tobaks-producenten Dos Santos. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion med 5279 arbejdspladser. Og det vokser, så tobakseksporten snart kommer på linje med bananer.
Fiskeri foregår fra små kuttere fra Arrecife. Hovedfangsten er tun, sardiner og blæksprutter. Men man er ikke ret gode til det, så trods al det hav må man importere spisefisk. Derfor er prisen på fisk høj. En analyse i 2003 viste, at fisk på Lanzarote er 35 pct. dyrere end på det spanske fastland. Der gøres store anstrengelser for at uddanne og udbygge fiskeindustrien, så fiskerne kan tage længere ud og fange nok til at dække hjemmebehovet.
Turismen er Lanzarotes hovedindtægtskilde. De kom lidt senere til Lanzarote end til Gran Canaria. For danskere var øen i mange år nærmest synonym med sport. Ingen skulle til Lanzarote uden ketsjere og kondisko. Man kom for at træne eller smide fedt. Imaget som kondi-ø skyldtes den nu afdøde danske rejsekonge og pastor Eilif KrogagerKrogager, Eilif, der under stor medie-opmærksomhed etablerede fitnesscenteret La Santa Sport (nu Club La Santa) her. Alligevel har andre end sports-fans vovet sig af sted, og de har meldt glædestrålende tilbage, at man kunne gå i dagevis uden at se en kondicykel, og de eneste, der svedte voldsomt, var folk, der gravede i haven. Resten havde det bare dejlig varmt.
Lanzarote har derfor oplevet et boom af danskere, der bliver overrasket over vejret, der er bedre end på Gran Canaria. Antallet af turister er de senere år steget, ikke mindst fordi det er lykkedes myndighederne at bevare øens særpræg. Man undgår stadig højhuse, og selv feriebyerne holdes i de traditionelle farver: hvide mure og vinduer og døre i grønne farver, der passer i landskabet.
Lanzarote fik som de andre kanariske øer et hak i tuden under coronaen, og 2022 var et katastrofeår, men i 2024 havde det ikke bare rettet sig, men antallet var steget kraftigt. Det har dog samtidig betydet protester mod den massive turisme, fordi enhver kan se, at de små øer slet ikke er gearet til så voldsomme invasioner. Og 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Siden har regeringen lovet flere tiltag, der skal sikre, at turisme også er til gavn for menige canariere.
Turister i tal - 2018
16.000.000 kom til de kanariske øer
346.208 danskere kom til De Kanariske Øer
32.494 danskere kom til Lanzarote.
Politik på Lanzarote
Kongeriget Spanien består af 17 autonome regioner - selvstyrende enheder. De Kanariske Øer er en af dem, kaldet Canarias, som er delt i to provinser. Den ene består af Lanzarote, Fuerteventura og Gran Canaria, den anden af Tenerife, La Palma og Hierro.
Parlamentet er Kanarieøernes lovgivende forsamling med sæde i Santa Cruz de Tenerife. Der er valg hvert fjerde år. Små øer som Lanzarote har mindretalsbeskyttelse, så et flertal af parlamentsmedlemmer fra øen kan udskyde parlamentets beslutninger, hvis de mener, at de vil skade deres Lanzarote. Der nedsættes en regering, og parlamentet vælger en præsident, som officielt udpeges af Spaniens konge.
Lanzarote er styret lokalt af et Cabildo, som der er valg til samtidig med parlamentsvalget. Desuden er øen delt op i kommuner med borgmestre og byråd.
Nationalt er der direkte valg til parlamentet i Madrid, Cortes Generales. Hver provins vælger syv deputerede. Derudover vælger Lanzarote en senator. I Madrid samler de folkevalgte fra Kanarieøerne sig i Coalicion Canaria (CC). De ser stemmer sammen, når det kan gavne øerne, og da de ofte været tungen på vægtskålen i spansk politik - har det kastet en del af sig til øerne, fx flere kostbare vandprojekter.
EU har haft Spanien som medlem siden 1986, men Kanarieøerne har haft særstatus som ”perifært” område. De er stadig ikke en del af ”det indre marked”. Det er grunden til, at man kan handle toldfrit, og at man ikke kan benytte den blå udgang i lufthavnen, når man kommer hjem, selv om man egentlig kommer fra et EU-land.
Parlamentet er Kanarieøernes lovgivende forsamling med sæde i Santa Cruz de Tenerife. Der er valg hvert fjerde år. Små øer som Lanzarote har mindretalsbeskyttelse, så et flertal af parlamentsmedlemmer fra øen kan udskyde parlamentets beslutninger, hvis de mener, at de vil skade deres Lanzarote. Der nedsættes en regering, og parlamentet vælger en præsident, som officielt udpeges af Spaniens konge.
Lanzarote er styret lokalt af et Cabildo, som der er valg til samtidig med parlamentsvalget. Desuden er øen delt op i kommuner med borgmestre og byråd.
Nationalt er der direkte valg til parlamentet i Madrid, Cortes Generales. Hver provins vælger syv deputerede. Derudover vælger Lanzarote en senator. I Madrid samler de folkevalgte fra Kanarieøerne sig i Coalicion Canaria (CC). De ser stemmer sammen, når det kan gavne øerne, og da de ofte været tungen på vægtskålen i spansk politik - har det kastet en del af sig til øerne, fx flere kostbare vandprojekter.
EU har haft Spanien som medlem siden 1986, men Kanarieøerne har haft særstatus som ”perifært” område. De er stadig ikke en del af ”det indre marked”. Det er grunden til, at man kan handle toldfrit, og at man ikke kan benytte den blå udgang i lufthavnen, når man kommer hjem, selv om man egentlig kommer fra et EU-land.
Hvis du er glad for rejseguiden, kan du bidrage (fx 20 kr.) via Mobilepay til: 20216673.