Lanzarotes historie
Fra stenalder, til spaniere, til vulkaner, til turistø
Lanzaroterne interesserer sig mere for deres kulturarv end nogensinde. Det er derfor ikke kun sol og strand, man lokker med, men også historie og kultur. Der er moderne museer. Og man dyrker den oprindelige befolkning, guancherne. I dag er spanierne ikke heroiske erobrere, mens guancherne er vilde barbarer. Spanske stednavne bliver erstattet af guanche-navne. Mange prøver at score på at være efterkommere af guanchere, men det er lident sandsynligt, for spanierne var ganske effektive, da de udryddede dem.
De oprindelige guanchere hædres i stednavne.
Første guanchere
Man regner med, at Lanzarote var den første kanariske ø, der blev beboet af guancherne, som siden kom til at bebo alle de kanariske øer. På Lanzarote var det en stamme af guancherne, der hed conerejos. Hvordan de kom til Lanzarote er et mysterium.
Kraniefund viser, at der har levet folk på øen i 40.000 år. Men guancherne kom først cirka år 500 f.Kr. Det var berbere, der kom hertil fra Nordafrika.
Man regner med, at Lanzarote var den første kanariske ø, der blev beboet af guancherne, som siden kom til at bebo alle de kanariske øer. På Lanzarote var det en stamme af guancherne, der hed conerejos. Hvordan de kom til Lanzarote er et mysterium.
Kraniefund viser, at der har levet folk på øen i 40.000 år. Men guancherne kom først cirka år 500 f.Kr. Det var berbere, der kom hertil fra Nordafrika.
Landkrabber
De kom formentlig af nød. Måske var de landsforviste, der blev sejlet hertil og efterladt. Det kunne forklare en besynderlig ting ved guancherne: De brugte ikke havet. De sejlede ikke. De fiskede ikke på havet, kun langs kysten, og de byggede ingen større både, kun små kanoer, selv om de havde masser af træ. De kunne se over til nabo-øer, men de forsøgte ikke at udforske dem, for ud på havet ville de ikke. De kunne heller ikke svømme, så hvis de absolut skulle ud i vandet, flød de på gedemaver, de havde tætnet og pustet op, og det kom man ikke langt med. Forklaringen kunne være, at de oprindelige guanchere intet anede om havet, fordi de havde boet langt inde i Afrika. Desuden kan de stærke strømme omkring øerne have kostet så mange liv, når de forsøgte at sejle ud, at de til sidst har opgivet. Der var derfor sjældent kontakt mellem øerne, og derfor udviklede det samme folk sig forskelligt og med forskelligt sprog på hver sin ø.
De kom formentlig af nød. Måske var de landsforviste, der blev sejlet hertil og efterladt. Det kunne forklare en besynderlig ting ved guancherne: De brugte ikke havet. De sejlede ikke. De fiskede ikke på havet, kun langs kysten, og de byggede ingen større både, kun små kanoer, selv om de havde masser af træ. De kunne se over til nabo-øer, men de forsøgte ikke at udforske dem, for ud på havet ville de ikke. De kunne heller ikke svømme, så hvis de absolut skulle ud i vandet, flød de på gedemaver, de havde tætnet og pustet op, og det kom man ikke langt med. Forklaringen kunne være, at de oprindelige guanchere intet anede om havet, fordi de havde boet langt inde i Afrika. Desuden kan de stærke strømme omkring øerne have kostet så mange liv, når de forsøgte at sejle ud, at de til sidst har opgivet. Der var derfor sjældent kontakt mellem øerne, og derfor udviklede det samme folk sig forskelligt og med forskelligt sprog på hver sin ø.
Stenalder
Stenalder-folk
Guancherne var på stenalderniveau indtil den spanske erobring, end ikke hjulet havde de opfundet. De dyrkede byg og hvede, som de ristede til gofio, der stadig spises på øerne. De holdt får – uden hår - og geder og fremstillede redskaber af sten, knogler og træ. Tøj fik de fra gedernes huder, som de lavede til kapper, tamarcos. Pottemageri var en stor ting, og da de ikke havde opfundet hjulet, blev krukker og potter til uden brug af drejeskive, og sådan gøres det stadig på øerne. Som smykker bar de skaller. De kommunikerede med hinanden over lange afstande ved hjælp af bucios, en stor konkylie.
På Lanzarote var det mor, der bestemte. Som den eneste ø blandt Kanarieøerne havde man matriarkalsk styre. I hvert fald i en periode. Høvdingen var kvinde, der havde ret til tre mænd, der var ægtefæller i treholdsskift. En måned stod manden til rådighed for kvinden i sengen, den næste måned var han tjener for hende og mand nummer to, og den tredje måned skulle han så passe markerne.
Så det var stadig manden, der pløjede og såede, kvinderne høstede og passede børn. Større børn vogtede geder, og det var de så dygtige til, at de ikke kendte til brændemærkning, hyrderne kunne kende forskel på deres geder i de store flokke. Guancherne har dyrket forskellige guder. Solen blev tilbedt. I mange huler og på klipperskrænter er der fundet ejendommelige spiraltegn, der menes at være religiøse tegn. De kan stadig ses, men man aner endnu ikke, hvad de skal betyde.
Lanzarote var et selvstændigt kongerige før den spanske erobring. Kongen var enevældig, men modtog råd fra adelen på råds-møder, tagoror. Kongen bestemte, hvornår der skulle slås, men han skulle altid rådføre sig med rigets spåmand. Guancherne var ofte i krig. Det foregik i nøgen tilstand, kun udstyret med træspyd og slangebøsse, teniques.
Hvis du er glad for guiden, kan du støtte med fx 20 kr. via Mobilepay til: 20216673
Mumier
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Konger og adelige blev mumificeret som i Egypten. Det har givet anledning til teorier om kontakt mellem de to lande. Men i 2020 fastslog universitetet Madrid efter omfattende undersøgelser, at der var store forskelle, faktisk var guancherne langt bedre til at mumificere lig end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne, men opnåede perfekt og meget hurtigere balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet og fra urter, harpiks og fedt. Det blev soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj. De døde fik deres hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som måtte forlade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer.
Mumier
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Konger og adelige blev mumificeret som i Egypten. Det har givet anledning til teorier om kontakt mellem de to lande. Men i 2020 fastslog universitetet Madrid efter omfattende undersøgelser, at der var store forskelle, faktisk var guancherne langt bedre til at mumificere lig end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne, men opnåede perfekt og meget hurtigere balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet og fra urter, harpiks og fedt. Det blev soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj. De døde fik deres hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som måtte forlade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer.
Opdagelsen
Man ved fra helleristninger, at guancherne har set skibe sejle forbi, måske vikingeskibe. Man ved, at de har haft flere besøg før de spanske erobrere. At de ikke er blevet overrendt, kan skyldes strømforholdene, der har afholdt søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen nærmest tvinger skibe mod vest, og dèrud ville ingen dengang.
Forskere tror, at både fønikerne og araberne har været her for at handle eller stjæle mennesker til slaveri. Romerne var her - flere bosatte sig. Arkæologer fandt i 1998 i Rubicon i det sydlige Lanzarote brønde, som må være lavet af romerne ca. 300-100 f.Kr. Romerne kan også have givet øgruppen navn. De skulle have kaldt øriget for Insulae Kanariae Hundeøerne efter de store hunde, der strejfede omkring som kæledyr for guancherne. Hundene ses i dag i øernes officielle våbensegl. Visse sprogforskere mener dog, at Kanaria snarere stammer fra Marokko, hvor der levede to folk, kanaaites og kanarii, der senere er sejlet til Lykkeøerne, som De Kanariske Øer hed dengang. De bosatte sig på Gran Canaria, der fik sit navn efter disse kanarii´ere. Da de senere kæmpede voldsomt, fik øen tilnavnet Gran, ikke på grund af øens størrelse, men på grund af øens styrke. Efterhånden kom øgruppen til at hedde ”Øerne omkring Kanaria”.
Hvorfor hedder det Lanzarote?
Øen menes at være opkaldt efter den italienske sømand Lancelotto Malocello eller Lancelot, som man regner med har boet på øen i 1300-tallet, altså længe før den spanske erobring.
Guancherne kaldte øen Tytheroygaka, som betyder "okker-øen" (opkaldt efter øens dominerende farve)
Opdagelsen
Man ved fra helleristninger, at guancherne har set skibe sejle forbi, måske vikingeskibe. Man ved, at de har haft flere besøg før de spanske erobrere. At de ikke er blevet overrendt, kan skyldes strømforholdene, der har afholdt søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen nærmest tvinger skibe mod vest, og dèrud ville ingen dengang.
Forskere tror, at både fønikerne og araberne har været her for at handle eller stjæle mennesker til slaveri. Romerne var her - flere bosatte sig. Arkæologer fandt i 1998 i Rubicon i det sydlige Lanzarote brønde, som må være lavet af romerne ca. 300-100 f.Kr. Romerne kan også have givet øgruppen navn. De skulle have kaldt øriget for Insulae Kanariae Hundeøerne efter de store hunde, der strejfede omkring som kæledyr for guancherne. Hundene ses i dag i øernes officielle våbensegl. Visse sprogforskere mener dog, at Kanaria snarere stammer fra Marokko, hvor der levede to folk, kanaaites og kanarii, der senere er sejlet til Lykkeøerne, som De Kanariske Øer hed dengang. De bosatte sig på Gran Canaria, der fik sit navn efter disse kanarii´ere. Da de senere kæmpede voldsomt, fik øen tilnavnet Gran, ikke på grund af øens størrelse, men på grund af øens styrke. Efterhånden kom øgruppen til at hedde ”Øerne omkring Kanaria”.
Hvorfor hedder det Lanzarote?
Øen menes at være opkaldt efter den italienske sømand Lancelotto Malocello eller Lancelot, som man regner med har boet på øen i 1300-tallet, altså længe før den spanske erobring.
Guancherne kaldte øen Tytheroygaka, som betyder "okker-øen" (opkaldt efter øens dominerende farve)
Kirken i Yaiza hører til de ældste på øeb
Den Spanske Erobring
Der boede ca. 70.000 guanchere på Kanarieøerne, da spanierne begyndte erobringen. De første magtovertagelser gik fredeligt for sig. Paven udpegede i ny og næ en adelsmand til konge over Kanarieøerne. Det var paven i sin gode ret til, for alle ikke-kristne områder tilhørte ham. Disse ”konger” var mest interesserede i titlen og rejste aldrig til øerne, så det generede ikke nogen.
Lanzarote så de første europæere i 1312. Den italienske bystat Genova havde sendt en ekspedition ned langs Afrikas kyst for at finde en ny handelsrute til Indien, men de fandt først Lanzarote. Lederen af ekspeditionen hed Lanzarotto Malocello, og fra ham fik øen sit navn. Et søkort fra 1339 viser øen med navnet Insula de Lanzarote Malocellus. Han boede 20 år på øen, og det havde guancherne ikke noget imod.
Det var straks værre med Jean de Béthencourt. Han ville erobre, og i 1402 blev Lanzarote som den første kanariske ø officielt en del af det spanske kongerige – uden store sværdslag. I den sydlige ende af Yaiza etableredes den første europæiske bosættelse på De Kanariske Øer i området kendt som El Rubicón. På dette sted blev Kanarieøernes første katedral bygget. Den blev ødelagt af engelske pirater i 1500-tallet, og bispen blev i 1483 flyttet til Las Palmas på Gran Canaria.
Erobringen af de øvrige øer kom til at vare næsten 100 år, og den blev blodig. Selv om den nøgne guancher-kriger med slangebøsse, kølle og træspyd lignede en vittighed ved siden af en spansk rytter i ridderudrustning med sværd og spyd, så kendte guancherne deres land, og de var i overtal. At det overhovedet lykkedes spanierne, skyldes mere deres bakterier end deres sværd. For guanchere døde som fluer af de sygdomme, som spanierne bragte med sig, og som guancherne ikke havde immunforsvar overfor. Det gjaldt almindelig forkølelse og influenza, som man kaldte Guanche Sløvhed, fordi den syge sløvede hen, og fordi den kun ramte indfødte.
De guanchere, der overlevede, blev hurtigt udryddet, det sørgede slavehandlerne for.
Der boede ca. 70.000 guanchere på Kanarieøerne, da spanierne begyndte erobringen. De første magtovertagelser gik fredeligt for sig. Paven udpegede i ny og næ en adelsmand til konge over Kanarieøerne. Det var paven i sin gode ret til, for alle ikke-kristne områder tilhørte ham. Disse ”konger” var mest interesserede i titlen og rejste aldrig til øerne, så det generede ikke nogen.
Lanzarote så de første europæere i 1312. Den italienske bystat Genova havde sendt en ekspedition ned langs Afrikas kyst for at finde en ny handelsrute til Indien, men de fandt først Lanzarote. Lederen af ekspeditionen hed Lanzarotto Malocello, og fra ham fik øen sit navn. Et søkort fra 1339 viser øen med navnet Insula de Lanzarote Malocellus. Han boede 20 år på øen, og det havde guancherne ikke noget imod.
Det var straks værre med Jean de Béthencourt. Han ville erobre, og i 1402 blev Lanzarote som den første kanariske ø officielt en del af det spanske kongerige – uden store sværdslag. I den sydlige ende af Yaiza etableredes den første europæiske bosættelse på De Kanariske Øer i området kendt som El Rubicón. På dette sted blev Kanarieøernes første katedral bygget. Den blev ødelagt af engelske pirater i 1500-tallet, og bispen blev i 1483 flyttet til Las Palmas på Gran Canaria.
Erobringen af de øvrige øer kom til at vare næsten 100 år, og den blev blodig. Selv om den nøgne guancher-kriger med slangebøsse, kølle og træspyd lignede en vittighed ved siden af en spansk rytter i ridderudrustning med sværd og spyd, så kendte guancherne deres land, og de var i overtal. At det overhovedet lykkedes spanierne, skyldes mere deres bakterier end deres sværd. For guanchere døde som fluer af de sygdomme, som spanierne bragte med sig, og som guancherne ikke havde immunforsvar overfor. Det gjaldt almindelig forkølelse og influenza, som man kaldte Guanche Sløvhed, fordi den syge sløvede hen, og fordi den kun ramte indfødte.
De guanchere, der overlevede, blev hurtigt udryddet, det sørgede slavehandlerne for.
Skatteøen er formentlig inspireret af begivenheder omkring Lanzarote
Sørøvere
Erobringen faldt sammen med opdagelsen af Amerika, og derfor væltede rigdomme ind, fordi De Kanariske Øer lå som perfekte stoppesteder på vej mellem den nye og den gamle verden. Det fik Lanzarote ikke den store glæde af. Øen blev brugt til produktion af hvede, og den forsynede snart store dele af Spanien. Lanzaroterne derimod var stort set altid på sultens rand. Og som om det ikke var nok, så var de konstand udsat for piratangreb, der tog dem som slaver. I 1585 overtog den osmanniske admiral Murat Reis midlertidigt Lanzarote og plyndrede øen og tog 1.000 indbyggere i slaveri.
Alene i maj 1618 ved man, at 500 sørøvere kom til Lanzarote for at røve mennesker. Guancherne gemte sig i grotterne nordpå i månedsvis, men som regel måtte de give op over for piraterne. Nogle vendte dog tilbage, fordi den spanske konge frikøbte den. Man havde jo brug for arbejdskraft på øen, som dengang var meget frodig.
Det var en sej kamp at holde på øerne. Og ofte var myndighederne på de enkelte øer lige så meget pirater som alle andre. De tilbageholdt skibe og krævede løsesum for at frigive dem, hvis de lige stod og manglede penge.
Erobringen faldt sammen med opdagelsen af Amerika, og derfor væltede rigdomme ind, fordi De Kanariske Øer lå som perfekte stoppesteder på vej mellem den nye og den gamle verden. Det fik Lanzarote ikke den store glæde af. Øen blev brugt til produktion af hvede, og den forsynede snart store dele af Spanien. Lanzaroterne derimod var stort set altid på sultens rand. Og som om det ikke var nok, så var de konstand udsat for piratangreb, der tog dem som slaver. I 1585 overtog den osmanniske admiral Murat Reis midlertidigt Lanzarote og plyndrede øen og tog 1.000 indbyggere i slaveri.
Alene i maj 1618 ved man, at 500 sørøvere kom til Lanzarote for at røve mennesker. Guancherne gemte sig i grotterne nordpå i månedsvis, men som regel måtte de give op over for piraterne. Nogle vendte dog tilbage, fordi den spanske konge frikøbte den. Man havde jo brug for arbejdskraft på øen, som dengang var meget frodig.
Det var en sej kamp at holde på øerne. Og ofte var myndighederne på de enkelte øer lige så meget pirater som alle andre. De tilbageholdt skibe og krævede løsesum for at frigive dem, hvis de lige stod og manglede penge.
Fra grøn til vulkanø
Fra 1730 til 1736 blev øen ramt af vulkanudbrud, der ændrede den grønne ø til en stenet ørken. Udbruddet producerede 32 nye vulkaner i en strækning på 18 kilometer. Præsten i Yaiza, Don Andrés Lorenzo Curbelo, dokumenterede det i detaljer indtil 1731. Lava dækkede en fjerdedel af øens overflade, herunder den mest frugtbare jord og 11 landsbyer. 100 mindre vulkaner dukkede op området kaldet Montañas del Fuego. Læs også afsnittet om Ildebjergene.
I 1768 ramte en tørke så hårdt, og mange følte sig tvunget til at forlade øen. De emigrerede til Cuba og Amerika. Mange tog til San Antonio i Texas, der i forvejen var grundlagt af folk fra Kanarieøerne på flugt.
Napoleonskrigene sled hårdt på øerne. Eksporten af vin gik i stå. Der udbrød gul feber og senere kolera. Nye vulkanudbrud lagde store landområder øde. Det var en stor elendighed. Indtil Lanzaroterne fandt på at dyrke vin, i en særlig metode, hvor vinplanten drikker af duggen om natten, så den kan overleve solen om dagen. Desuden dyrkede man lus på kaktus, som var efterspurgte over hele verden, fordi det var et effektivt farvestof.
I 1768 ramte en tørke så hårdt, og mange følte sig tvunget til at forlade øen. De emigrerede til Cuba og Amerika. Mange tog til San Antonio i Texas, der i forvejen var grundlagt af folk fra Kanarieøerne på flugt.
Napoleonskrigene sled hårdt på øerne. Eksporten af vin gik i stå. Der udbrød gul feber og senere kolera. Nye vulkanudbrud lagde store landområder øde. Det var en stor elendighed. Indtil Lanzaroterne fandt på at dyrke vin, i en særlig metode, hvor vinplanten drikker af duggen om natten, så den kan overleve solen om dagen. Desuden dyrkede man lus på kaktus, som var efterspurgte over hele verden, fordi det var et effektivt farvestof.
Generalissimo Franco
Franco
I 1936 fik Kanarieøerne ny generalkaptajn, den øverste militære spanske myndighedsperson. Han hed Francisco Franco. En stærkt højreorienteret krigshelt, som den spanske regeringen gerne ville have lidt af vejen, så han ikke gjorde oprør mod den demokratisk valgte regering i Madrid. Men det kunne Franco sagtens fra Kanarieøerne. Den Spanske Borgerkrig var dog allerede begyndt, da Franco 17. juli 1936 overtog den civile ledelse af Kanarieøerne. Herefter tog Franco til Marokko og videre til Spanien, hvorfra han ledte den tre år lange borgerkrig, der endte med at vælte det spanske demokrati. Resultatet blev næsten 40 års fascistisk diktatur. Og det var ikke godt for kanarieøerne og slet ikke for Lanzarote, som han ikke kunne se megen fidus i. En ny bølge af emigration til Sydamerika tog fart, selv om det var forbudt. Senere åbnede Franco øerne for masseturismen, da han så, at det kunne betale sig, men det var altid Gran Canaria og Tenerife, der var i fokus, aldrig Lanzarote.
Ved Francos død i 1975 overtog kong Juan Carlos magten, og til alles overraskelse indførte han demokrati. Siden har De Kanariske Øer været en del af den udvikling, som Spanien har været igennem fra fattigt diktatur til moderne vestlig stat. Udviklingsmidler fra EF og senere EU har sat gang i hjulene, og levestandarden er i dag næsten som de øvrige EU-lande.
I 1936 fik Kanarieøerne ny generalkaptajn, den øverste militære spanske myndighedsperson. Han hed Francisco Franco. En stærkt højreorienteret krigshelt, som den spanske regeringen gerne ville have lidt af vejen, så han ikke gjorde oprør mod den demokratisk valgte regering i Madrid. Men det kunne Franco sagtens fra Kanarieøerne. Den Spanske Borgerkrig var dog allerede begyndt, da Franco 17. juli 1936 overtog den civile ledelse af Kanarieøerne. Herefter tog Franco til Marokko og videre til Spanien, hvorfra han ledte den tre år lange borgerkrig, der endte med at vælte det spanske demokrati. Resultatet blev næsten 40 års fascistisk diktatur. Og det var ikke godt for kanarieøerne og slet ikke for Lanzarote, som han ikke kunne se megen fidus i. En ny bølge af emigration til Sydamerika tog fart, selv om det var forbudt. Senere åbnede Franco øerne for masseturismen, da han så, at det kunne betale sig, men det var altid Gran Canaria og Tenerife, der var i fokus, aldrig Lanzarote.
Ved Francos død i 1975 overtog kong Juan Carlos magten, og til alles overraskelse indførte han demokrati. Siden har De Kanariske Øer været en del af den udvikling, som Spanien har været igennem fra fattigt diktatur til moderne vestlig stat. Udviklingsmidler fra EF og senere EU har sat gang i hjulene, og levestandarden er i dag næsten som de øvrige EU-lande.
Der er stadig saltproduktion på Lanzarote, Billede af obenbleibenstuttgart fra Pixabay
Vor tid
Selv om kanarierne ikke har de varmeste følelser over for Madrid, har man aldrig for alvor ønsket at løsrive sig fra Spanien, fordi man dermed bragte sig i fare for, at visse nordafrikanske lande skulle erobre dem. I 1982 blev Spanien medlem af NATO, og øernes strategiske beliggenhed spiller en stor rolle i alliancen. Der er en vigtig flybase på Gran Canaria. en flådebase på Tenerife og store landstyrker på de andre øer. Men ikke meget på Lanzarote. Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer fik særstatus som ultra-perifært område. Først i 2001 blev de medlem af EU, men ikke en del af ”det indre marked”.
Korruption
Fra 2009 oprulledes en større korruptionsskandale på øen, hvor både en tidligere præsident og Arrecifes borgmester blev arresteret. De og 20 andre politikere havde stukket millioner i lommen ved at udstede ulovlige byggetilladelser. Det gik blandt andet ud over et kæmpe dansk byggeri, der måtte i mølposen, nemlig det nye kongrescenter i Arrecife.
Corona 2020-2021
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 krævede kun få dødsfald, og man havde stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede øerne milliarder, men den spanske regering har støttet heftigt, og med store stigninger i turiststrømmene i 2022 er der håb om, at øernes befolkning igen kan nyde samme niveau af velfærd som før coronaen.
Selv om kanarierne ikke har de varmeste følelser over for Madrid, har man aldrig for alvor ønsket at løsrive sig fra Spanien, fordi man dermed bragte sig i fare for, at visse nordafrikanske lande skulle erobre dem. I 1982 blev Spanien medlem af NATO, og øernes strategiske beliggenhed spiller en stor rolle i alliancen. Der er en vigtig flybase på Gran Canaria. en flådebase på Tenerife og store landstyrker på de andre øer. Men ikke meget på Lanzarote. Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer fik særstatus som ultra-perifært område. Først i 2001 blev de medlem af EU, men ikke en del af ”det indre marked”.
Korruption
Fra 2009 oprulledes en større korruptionsskandale på øen, hvor både en tidligere præsident og Arrecifes borgmester blev arresteret. De og 20 andre politikere havde stukket millioner i lommen ved at udstede ulovlige byggetilladelser. Det gik blandt andet ud over et kæmpe dansk byggeri, der måtte i mølposen, nemlig det nye kongrescenter i Arrecife.
Corona 2020-2021
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 krævede kun få dødsfald, og man havde stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede øerne milliarder, men den spanske regering har støttet heftigt, og med store stigninger i turiststrømmene i 2022 er der håb om, at øernes befolkning igen kan nyde samme niveau af velfærd som før coronaen.
Støt guiden via MobilePay på 20216673
Lanzarotes vigtigste årstal
500 f.Kr.: Den senest registrerede indvandrerbølge fra Nordafrika
100: Kanarieøerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Baron Jean de Béthencourt tager ud for at erobre øerne. Han starter med Lanzarote
1404: Kanarieøernes første katedral opføres på Lanzarote
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1730: Store vulkanudbrud på Lanzarote varer i seks år
1852: Øerne bliver frihandelsområde
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Lanzarote bliver en del af provinsen Las Palmas
1975: Franco dør. Kong Juan Carlos overtager
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF – trods Kanarieøernes protester
1993: De Kanariske Øer bliver fuldt medlem af EU
2001: De sidste EU-forbehold ophæves
2002: Spanien går over til euro
2008: Spaniens parlament vedtager lov om minimumsløn
2009: Stor korruptionsskandale, hvor bl.a. præsidenten blev anklaget penge under bordet.
2020: Corona lægger De Kanariske Øer øde
2024: Turiststrømmen er ikke bare tilbage, men er eksploderet, hvis har givet masseprotest.
Lanzarotes vigtigste årstal
500 f.Kr.: Den senest registrerede indvandrerbølge fra Nordafrika
100: Kanarieøerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Baron Jean de Béthencourt tager ud for at erobre øerne. Han starter med Lanzarote
1404: Kanarieøernes første katedral opføres på Lanzarote
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1730: Store vulkanudbrud på Lanzarote varer i seks år
1852: Øerne bliver frihandelsområde
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Lanzarote bliver en del af provinsen Las Palmas
1975: Franco dør. Kong Juan Carlos overtager
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF – trods Kanarieøernes protester
1993: De Kanariske Øer bliver fuldt medlem af EU
2001: De sidste EU-forbehold ophæves
2002: Spanien går over til euro
2008: Spaniens parlament vedtager lov om minimumsløn
2009: Stor korruptionsskandale, hvor bl.a. præsidenten blev anklaget penge under bordet.
2020: Corona lægger De Kanariske Øer øde
2024: Turiststrømmen er ikke bare tilbage, men er eksploderet, hvis har givet masseprotest.
