Lanzarotes Natur
Alt om Lanzarote Natur: Geografi, Geologi, Klima, Dyr, Kanariefuglen, Havet, Planter og nederst er der den Planteoversigt
Alle Kanarieøer var dækket af tæt, frodig skov med en frodighed af blomster og planter, da spanierne ankom. Men der skulle bruges træ til skibe og huse, og produktion af sukker krævede brænde. Der blev derfor drevet rovdrift på skovene, og landskabet udviklede sig til ørken. På Lanzarote sørgede vulkanudbrud for, at de sidste frodige rester blev dækket med lava. Alligevel er der ca. 2000 plantearter på øerne, ca. halvdelen endemiske. Vejkanter er prydet med agaver og duftende kaprifolier. Dyrelivet er ikke nær så frodigt. Hvis man ser bort fra fuglene, er det lidt sølle. Til gengæld er der heller ingen dyr at være bange for.
Hvor ligger Lanzarote?
Lanzarote er den grønne ø
Lanzarotes golde landskaber er geologisk set sprit-nye. Det var en grøn og frodig ø, indtil den i 1730 eksploderede. Vulkaner dukkede op og buldrede løs i seks år og forvandlede store dele til det månelandskab, vi kender i dag. 174 km2 blev dækket af lava, og da meget lava væltede direkte ud i havet, blev øen større af udbruddet. Igen i 1824 var der udbrud, der begravede endnu flere frugtbare dele af øen i tyk lava.
Men det var ikke de første udbrud. Lanzarote er formentlig født som vulkan som den ældste ø i den kanariske øgruppe.
De Kanariske Øer består af syv beboede øer: Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote i øst og Tenerife, Gomera, La Palma og Hierro i vest. Dertil nogle ubeboede øer. Samlet dækker de et landareal på 7447 km2 – som Sjælland. De tilhører den makaronesiske øgruppe, sammen med Azorerne, Cape Verde og Madeira, og de er dannet af vulkansk aktivitet.
Der er 500 km fra øst til vest og 200 km fra syd til nord. Den korteste afstand til Sahara er 115 km. Lanzarote er ca. 20 mio. år gammel og er sammen med Fuerteventura de ældste i øgruppen. Øerne kom op ad jordens indre, og den aktivitet fortsætter. Man har allerede navngivet den næste ø, der vil opstå vest for Hierro, Las Hijas, men hav tålmodighed, for den dukker først op over vandoverfladen om to mio. år.
Men det var ikke de første udbrud. Lanzarote er formentlig født som vulkan som den ældste ø i den kanariske øgruppe.
De Kanariske Øer består af syv beboede øer: Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote i øst og Tenerife, Gomera, La Palma og Hierro i vest. Dertil nogle ubeboede øer. Samlet dækker de et landareal på 7447 km2 – som Sjælland. De tilhører den makaronesiske øgruppe, sammen med Azorerne, Cape Verde og Madeira, og de er dannet af vulkansk aktivitet.
Der er 500 km fra øst til vest og 200 km fra syd til nord. Den korteste afstand til Sahara er 115 km. Lanzarote er ca. 20 mio. år gammel og er sammen med Fuerteventura de ældste i øgruppen. Øerne kom op ad jordens indre, og den aktivitet fortsætter. Man har allerede navngivet den næste ø, der vil opstå vest for Hierro, Las Hijas, men hav tålmodighed, for den dukker først op over vandoverfladen om to mio. år.
Hvordan er Lanzarote opstået?
Først i 1992 blev videnskabsfolk enige om, hvordan Kanarieøerne er opstået. Ikke mindst takket være øernes store geolog Telesforo Bravo (1913-2002). Han kunne tilbagevise tidligere teorier om, at øerne skyldtes jordforskydninger, altså at de var dukket op, da undergrunden pressede sig mod Afrika. Derimod er alle øerne bogstavelig talt sprøjtet op af havet under voldsomme vulkanudbrud. Vulkanerne har haft gode forhold, for i undergrunden er kontinentalpladen meget tynd visse steder, og 3000 km nede er der et ekstremt varmt punkt - et hot spot. På de tynde steder trænger jordens indre op igennem pladen og ud i havet. Magnaen lægger sig i lag og danner undersøiske vulkaner, der vokser sig så høje, at de titter op og bliver til øer. De ligger lige efter hinanden og er dannet med få millioner af års mellemrum, fordi kontinentalpladen er gledet lige så stille hen over dette "hot spot".
Vidste du, at havdybden mellem øerne visse steder er 3 kilometer.
Vidste du, at havdybden mellem øerne visse steder er 3 kilometer.
Hvordan er klimaet på Lanzarote?
Tørt og varmt, perfekt til vin
Ganske dejligt. Det kan dårligt være bedre. Man kalder det evigt forår, men det bliver nu ganske varmt. Vi er i subtroperne, samme klimabælte som Florida i USA og New Delhi i Indien. Men helt anderledes, fordi man her er velsignet af passatvinde, der cirkulerer over Atlanterhavet. Derfor bliver vejret aldrig bliver ulideligt hedt som fx i Indien. Passaten stryger ind i lav højde og fejer fugt ud i Atlanten. Der kommer meget varme og tør vind fra Afrika, og den kommer gerne ind i højere luftlag og lægger et låg over øen. Og det er smart. For så kan den kølige luft ikke smutte op og lave skyer og regnvejr - i hvert fald ikke ret tit.
Gennemsnitstemperatur på Lanzarote er 19 grader om vinteren og 24 grader om sommeren. Kun få dage om året kommer temperaturen under 15 grader om dagen. Hvis den gør, vil man se kanarierne skutte sig i kæmpe uldtrøjer.
Gennemsnitstemperatur på Lanzarote er 19 grader om vinteren og 24 grader om sommeren. Kun få dage om året kommer temperaturen under 15 grader om dagen. Hvis den gør, vil man se kanarierne skutte sig i kæmpe uldtrøjer.
Guiden er en lidt dyr hobby. Støt forfatteren (fx 20 kr.) via Mobilepay på: 20216673
Støvsky på Lanzarote
Et par gange om året hærges Lanzarote af en støvsky, som kaldes Calima. Den kommer oftest om vinteren, direkte fra Sahara, mættet med sand og støv, som finder vej til alle sprækker, også de menneskelige. Det knaser i tænderne. Øjnene svier. Nogen siger, at man også får støv på hjernen. Det er dog mest gene for folk med åndedrætsproblemer. Sigtbarheden går visse steder i 0. Stormen kan være i op til 5 kilometers højde og flyve helt til Caribien. I nogle tilfælde må flytrafik indstilles. Calima kommer ofte, når det er trykkende varmt, men ikke altid. Meteorologisk Institut, Aemet, kan forudse dem et par døgn i forvejen. Når den har lagt sig, plejer det at regne, og støvet renses bort.
Et par gange om året hærges Lanzarote af en støvsky, som kaldes Calima. Den kommer oftest om vinteren, direkte fra Sahara, mættet med sand og støv, som finder vej til alle sprækker, også de menneskelige. Det knaser i tænderne. Øjnene svier. Nogen siger, at man også får støv på hjernen. Det er dog mest gene for folk med åndedrætsproblemer. Sigtbarheden går visse steder i 0. Stormen kan være i op til 5 kilometers højde og flyve helt til Caribien. I nogle tilfælde må flytrafik indstilles. Calima kommer ofte, når det er trykkende varmt, men ikke altid. Meteorologisk Institut, Aemet, kan forudse dem et par døgn i forvejen. Når den har lagt sig, plejer det at regne, og støvet renses bort.
Dyreliv på Lanzarote
Kanarisk dromedar, Camello canario
Kanarieøernes største landdyr er den kanariske dromedar, som regnes for en selvstændig art – og altså endemisk. Den status fik den i 2015, til trods for, at den blev indført som arbejdsdyr fra Afrika i 1405. Men siden har den været isoleret på øerne, at den ikke ligner andre i verden. Der var omkring 10.000 af dem i 1800-tallet, da de var en stor eksportartikel til hele verden. Man må gerne kalde den en kamel, for det gør de selv, men da den kun har en pukkel, er det rettelig en dromedar. Der er cirka 1200 på øerne, flest på Gran Canaria og Lanzarote.
Vidste du, at der er over en million dromedarer i Australien, og de stammer fra De Kanariske Øer, hvorfra de blev importeret i 1800-tallet. Men så kom lastbilerne, og dromedarerne blev drevet ud i ørkenen, hvor de åbenbart har haft det herligt. Nu er man nødt til at skyde tusinder hvert år for at holde dem nede.
Kanarieøernes største landdyr er den kanariske dromedar, som regnes for en selvstændig art – og altså endemisk. Den status fik den i 2015, til trods for, at den blev indført som arbejdsdyr fra Afrika i 1405. Men siden har den været isoleret på øerne, at den ikke ligner andre i verden. Der var omkring 10.000 af dem i 1800-tallet, da de var en stor eksportartikel til hele verden. Man må gerne kalde den en kamel, for det gør de selv, men da den kun har en pukkel, er det rettelig en dromedar. Der er cirka 1200 på øerne, flest på Gran Canaria og Lanzarote.
Vidste du, at der er over en million dromedarer i Australien, og de stammer fra De Kanariske Øer, hvorfra de blev importeret i 1800-tallet. Men så kom lastbilerne, og dromedarerne blev drevet ud i ørkenen, hvor de åbenbart har haft det herligt. Nu er man nødt til at skyde tusinder hvert år for at holde dem nede.
Verdens eneste blinde nationalsymbol
Lanzarotes Nationaldyr
Munidopsis polymorpha
I en krystalklar sø i den nordlige del af Lanzarote lever - som det eneste sted i verden - små hvide krebsdyr, der er født blinde. De krebsdyr, der ses som symbol flere steder på øen. Desværre kan folk ikke modstå fristelsen at smide mønter i søen – og så går krebsene altså i opløsning. De regnes nu som Lanzarotes symbol.
Læs mere om dyr længere nede.
Munidopsis polymorpha
I en krystalklar sø i den nordlige del af Lanzarote lever - som det eneste sted i verden - små hvide krebsdyr, der er født blinde. De krebsdyr, der ses som symbol flere steder på øen. Desværre kan folk ikke modstå fristelsen at smide mønter i søen – og så går krebsene altså i opløsning. De regnes nu som Lanzarotes symbol.
Læs mere om dyr længere nede.
Udover den blinde krabbe er der ikke meget dyreliv. Der er mange flagermus på øerne, bl.a. den kanariske Orejudo Canario. Overalt vil man høre hvislende lyde af firben, der smutter i skjul mellem klipperne. Men allermest vil man bemærke lyde fra fuglelivet.
Fugle
Der er hundredvis af fuglearter. Fugle bruger alle kanarieøerne som stoppested, når de er på træk til og fra Afrika. Her får de pusten, og under disse træk er der en enorm fuglerigdom. Antallet af standfugle er ca. 70 arter. Men færre på Lanzarote, hvor man ikke har skove.
Til gengæld kan man omkring Timanfaya-nationalparken kan man opleve berberfalken Falco pelegrinoides, som er i slægt med vandrefalken. Den er hjemmehørende her og i Nordafrika.
Fugle
Der er hundredvis af fuglearter. Fugle bruger alle kanarieøerne som stoppested, når de er på træk til og fra Afrika. Her får de pusten, og under disse træk er der en enorm fuglerigdom. Antallet af standfugle er ca. 70 arter. Men færre på Lanzarote, hvor man ikke har skove.
Til gengæld kan man omkring Timanfaya-nationalparken kan man opleve berberfalken Falco pelegrinoides, som er i slægt med vandrefalken. Den er hjemmehørende her og i Nordafrika.
Kanariefuglen er et gadekryds
Den undseelige kanariefugl
Kanariefuglen er næsten mere kendt end Kanarieøerne. De pipper løs i hele verden, gerne i bur, men de har fået navn efter øerne, fordi det er her, de stammer fra rent biologisk. Deres latinske navn er da også Serinus canaria.
Men man bliver nok lidt skuffet, når man møder dem i naturen, for de minder ikke særlig meget om de farverige, nuttede fugle fra dyrehandelen. I naturen har fuglen en kedelig, grågrøn farve, og man kan godt undvære deres sang, det lyder skrækkeligt.
Når man har smukke, velklingende kanarie-fugle i bur, skyldes det avlsarbejde og tilfældige mutationer igennem 400 år. Det er regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendte i hele verden.
godt. Spanske munke kom til øerne i 1400-tallet og tæmmede fuglene, og i begyndelsen af 1500-tallet kom de på skibe til Europa. Senere kom de til Tyskland, hvor de blev ”big Business”, da lykkedes at fremavle den særlige harzer-race, der har den skønne sangstemme. Og de er nødt til at synge, for det er kun på sangen, at man kan skelne hanner og hunner.
I fangenskab er der gennem årene udviklet et væld af andre racer i mange nuancer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde.
Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever desuden på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er i naturen monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige at de bliver på øerne hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har haft tradition for opdræt af kanariefugle som et bierhverv til minedriften.
Efterhånden er kanariefuglen blevet symbol på ren luft. Det skyldes, at de blev brugt i engelske kulminer for at sikre, at der ikke var giftige gasser. Dem er kanariefugle meget følsomme over for. Så man vidste, at hvis de faldt døde om, var der nok et udslip på vej.
Men man bliver nok lidt skuffet, når man møder dem i naturen, for de minder ikke særlig meget om de farverige, nuttede fugle fra dyrehandelen. I naturen har fuglen en kedelig, grågrøn farve, og man kan godt undvære deres sang, det lyder skrækkeligt.
Når man har smukke, velklingende kanarie-fugle i bur, skyldes det avlsarbejde og tilfældige mutationer igennem 400 år. Det er regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendte i hele verden.
godt. Spanske munke kom til øerne i 1400-tallet og tæmmede fuglene, og i begyndelsen af 1500-tallet kom de på skibe til Europa. Senere kom de til Tyskland, hvor de blev ”big Business”, da lykkedes at fremavle den særlige harzer-race, der har den skønne sangstemme. Og de er nødt til at synge, for det er kun på sangen, at man kan skelne hanner og hunner.
I fangenskab er der gennem årene udviklet et væld af andre racer i mange nuancer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde.
Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever desuden på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er i naturen monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige at de bliver på øerne hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har haft tradition for opdræt af kanariefugle som et bierhverv til minedriften.
Efterhånden er kanariefuglen blevet symbol på ren luft. Det skyldes, at de blev brugt i engelske kulminer for at sikre, at der ikke var giftige gasser. Dem er kanariefugle meget følsomme over for. Så man vidste, at hvis de faldt døde om, var der nok et udslip på vej.
Insekter
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De hurtige og i øvrigt helt uskadelige biller stortrives i de varme omgivelser.
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De hurtige og i øvrigt helt uskadelige biller stortrives i de varme omgivelser.
Havet omkring Lanzarote
I havet er der et rigt liv. Kanarieøerne er interessant internationalt, fordi havmiljøet her har samme levebetingelser som i Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Med klimaforandringer kan fisk i disse områder få brug for at søge mod De Kanariske Øer som tilflugtssted. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden. Øerne har derfor verdens mest overvågede kyster.
Havet er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræene gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
I havet er der et rigt liv. Kanarieøerne er interessant internationalt, fordi havmiljøet her har samme levebetingelser som i Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Med klimaforandringer kan fisk i disse områder få brug for at søge mod De Kanariske Øer som tilflugtssted. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden. Øerne har derfor verdens mest overvågede kyster.
Havet er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræene gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Lanzarotes planter
Lanzarotes plantesymbol
Lanzarotes Natonalplante:
Tabaiba dulce (Euphorbia balsamifera)
En plante i vortemælkfamilien, der både kan være lav busk og træer på op til fem meters højde. Vokser i hele Nordafrika i cirka 800 moh. Trives på stenet grund og sandklitter. Dens mælkeagtige saft er giftig, men i rette dosis effektiv til bedøvelse. Især brugt af tandlæger. I kogt tilstand er bladene grøntsager på alle kanarieøer.
Se planteoversigt længere nede
Tabaiba dulce (Euphorbia balsamifera)
En plante i vortemælkfamilien, der både kan være lav busk og træer på op til fem meters højde. Vokser i hele Nordafrika i cirka 800 moh. Trives på stenet grund og sandklitter. Dens mælkeagtige saft er giftig, men i rette dosis effektiv til bedøvelse. Især brugt af tandlæger. I kogt tilstand er bladene grøntsager på alle kanarieøer.
Se planteoversigt længere nede
Fønikspalmen er endemisk for øerne.
Her er nogle af de mest almindelige planter, man vil finde på øen:
Agave. Planten stammer fra Amerika, men er vidt udbredt på De Kanariske Øer, hvor der er ca. 300 arter. Dens blade er rige på fibre og bliver blandt de mere usædvanlige ting brugt til dartskiver. Saften kan gæres til alkohol og bliver til tequila. Efter 8-16 år skyder en op til 12 m høj blomsterstand til vejrs med sidegrene og hvide eller gule blomster. Umiddelbart efter blomstringen dør planten, men længe efter står de høje visne stængler i landskabet. Agaven er ofte blevet udplantet på øerne, fordi den er god til at holde på jorden.
Aloe. Dens takkede, kødfulde blade sidder i rosetter med lange blomster, der hænger i gule og røde klaser. Den stammer fra Sydafrika og tåler tørke, og derfor er den god som stueplante. Saften sælges på øerne som hudcreme, som særlig lindrer solskoldninger, forbrændinger og eksem.
Barilla. En glasurt, der hører til i de lave tørkeplanters zone. I tørkeperioder ristede guancherne planternes frø og lavede en slags erstatnings-gofio. Planten indeholder soda, at der kan udvindes til sæbe. Vokser overalt.
Bougainvillea, glabra. Sydamerikansk lian med dybrøde, orange og hvide blomster.
Drageblodstræ, Dracaena draco. Se under BLIV KLOG PÅ ØEN.
Eucalyptustræ. Træet kræver meget vand og er tit udplantet i sumpede områder for at udrydde myg. Det kan dreje sine sølvglinsende blade, så kun kanten vender mod solen. Der udvindes en olie af træet, som hjælper mod forkølelse, og den hårde stamme bruges til skibe, møbler og jernbanesveller.
Farve-lav. Roccella tinctoria. Lavet blev allerede på fønikernes tid udnyttet til fremstilling af rødt farvestof. Lavarten vokser i tuer i bjergene og ved vanskeligt tilgængelige kyster.
Figenkaktus. Vokser overalt i tørre områder. To brødre fra Kanarieøerne indførte den fra Mexico i 1550. Den har hvide torne og purpurfarvede, velsmagende frugter. Figenkakti har også været dyrket på grund af en lille grå skjoldlus, cochinelle, der lever som snylter på planten. Lusen indeholder en kraftig mørkerød farve, som kan udnyttes som farvestof i f.eks. læbestift, Campari og tandpasta. Der skal 60-80 hun-lus til 1 gram farve. Prøv selv at mase en lus mellem to negle og se effekten. Der går 140.000 tørrede cochenille-lus til et kilo farvestof.
Flamboyant, Poinciana regia. Et træ, der hører hjemme i Afrika, men som har fundet en plads på De Kanariske Øer. I forsommeren står det flot med højrøde blomster.
Fønikspalmen, Phoenix canariensis. Palmen er endemisk for kanarieøerne, selv om den i dag er udbredt i hele verden, fordi den er smuk og hårdfør. Den ses blandt andet over alt i Hollywood, pryder parken foran Sydney-operaen, og man kan se den i Trelleborg i Skåne. Den minder om den afrikanske dadelpalme, men dens frugter er uspiselige og indtørrede. I dag er det en prydpalme, men tidligere blev den brugt som tømmer, og bladene blev flettet til kurve.
Hibiscus kendes på store, tragtformede og lyserøde eller gule blomster, hvorfra støvbærere og støvfang skyder frem på en lang stilk.
Julestjerne, Euphorbia pulcherrima. Vokser frit og bliver større her end i urtepotte.
Kanariefrø, Phalaris canariensis. Glansfrø fra en etårig græsart bruges som fuglefrø.
Kanarisk fyr, Pinus canariensis. Kan blive op til 30 m høj og har en stor, rund krone. Det kan fæstne rod på de stejleste skråninger og er velegnet til tømmer.
Kanarisk gyvel, Spartocyticus nubigenus – (på spansk retama). Den findes som større eller mindre buske med hvide blomster.
Kanarisk laurbær, Laurus canariensis. Vokser i de sidste rester af den laurbærskov, der for millioner af år siden dækkede egne omkring Middelhavet og Nordafrika.
Mandeltræ, Prunus dulcis, Kanarieøernes store forårsbebuder. Den springer i blomst i slutningen af januar/starten af februar, hvilket udløser adskillige fester. Store dele af øen bliver pudret pink af de mange blomster, der er 5-tallige – altså 5 kronblade. Senere på året er mandlen klar. Det er ikke en nød, men en stenfrugt, og det er frøet i frugten, man spiser. Træet stammer fra Asien, men har groet her i 5000 år. Det bliver 4-10 meter højt med en stamme på 30 cm i diameter. Træets kviste skifter farve med alderen, fra grønne, til lilla, til grå.
Mangotræ, Mangifera indica. Stammer fra Indien og har velsmagende frugter på størrelse med æbler.
Oleander/nerie, Nerium oleander. En udbredt blomsterbusk med hvide, gule eller røde blomster.
Papegøjeblomst, Helicona psittacorum. Forveksles ofte med paradisfugl, men er slet ikke så almindelige her som paradisfugl.
Paradisfugl, Strelitzia reginae. Dyrkes som prydplante og har højst usædvanlige orange blomster, der kan minde om fuglehoveder. De afskårne blomster er populære souvenirs, som man kan tage med hjem.
Søjlevortemælk, Euphorbia canariensis. I blomsterløs tilstand ligner den en søjlekaktus, men til forskel fra kaktus har den en mælkeagtig saft, der er giftig.
Svinemælk, sonchus. Kurvblomster, som findes i flere buskagtige arter.
Tamarisk er en lille, hårdfør busk, der trives fint i ørken. Den ligner et nåletræ, men er et løvtræ med skælagtige, tætsiddende blade. Blomsterne er bittesmå og sidder tæt.
Agave. Planten stammer fra Amerika, men er vidt udbredt på De Kanariske Øer, hvor der er ca. 300 arter. Dens blade er rige på fibre og bliver blandt de mere usædvanlige ting brugt til dartskiver. Saften kan gæres til alkohol og bliver til tequila. Efter 8-16 år skyder en op til 12 m høj blomsterstand til vejrs med sidegrene og hvide eller gule blomster. Umiddelbart efter blomstringen dør planten, men længe efter står de høje visne stængler i landskabet. Agaven er ofte blevet udplantet på øerne, fordi den er god til at holde på jorden.
Aloe. Dens takkede, kødfulde blade sidder i rosetter med lange blomster, der hænger i gule og røde klaser. Den stammer fra Sydafrika og tåler tørke, og derfor er den god som stueplante. Saften sælges på øerne som hudcreme, som særlig lindrer solskoldninger, forbrændinger og eksem.
Barilla. En glasurt, der hører til i de lave tørkeplanters zone. I tørkeperioder ristede guancherne planternes frø og lavede en slags erstatnings-gofio. Planten indeholder soda, at der kan udvindes til sæbe. Vokser overalt.
Bougainvillea, glabra. Sydamerikansk lian med dybrøde, orange og hvide blomster.
Drageblodstræ, Dracaena draco. Se under BLIV KLOG PÅ ØEN.
Eucalyptustræ. Træet kræver meget vand og er tit udplantet i sumpede områder for at udrydde myg. Det kan dreje sine sølvglinsende blade, så kun kanten vender mod solen. Der udvindes en olie af træet, som hjælper mod forkølelse, og den hårde stamme bruges til skibe, møbler og jernbanesveller.
Farve-lav. Roccella tinctoria. Lavet blev allerede på fønikernes tid udnyttet til fremstilling af rødt farvestof. Lavarten vokser i tuer i bjergene og ved vanskeligt tilgængelige kyster.
Figenkaktus. Vokser overalt i tørre områder. To brødre fra Kanarieøerne indførte den fra Mexico i 1550. Den har hvide torne og purpurfarvede, velsmagende frugter. Figenkakti har også været dyrket på grund af en lille grå skjoldlus, cochinelle, der lever som snylter på planten. Lusen indeholder en kraftig mørkerød farve, som kan udnyttes som farvestof i f.eks. læbestift, Campari og tandpasta. Der skal 60-80 hun-lus til 1 gram farve. Prøv selv at mase en lus mellem to negle og se effekten. Der går 140.000 tørrede cochenille-lus til et kilo farvestof.
Flamboyant, Poinciana regia. Et træ, der hører hjemme i Afrika, men som har fundet en plads på De Kanariske Øer. I forsommeren står det flot med højrøde blomster.
Fønikspalmen, Phoenix canariensis. Palmen er endemisk for kanarieøerne, selv om den i dag er udbredt i hele verden, fordi den er smuk og hårdfør. Den ses blandt andet over alt i Hollywood, pryder parken foran Sydney-operaen, og man kan se den i Trelleborg i Skåne. Den minder om den afrikanske dadelpalme, men dens frugter er uspiselige og indtørrede. I dag er det en prydpalme, men tidligere blev den brugt som tømmer, og bladene blev flettet til kurve.
Hibiscus kendes på store, tragtformede og lyserøde eller gule blomster, hvorfra støvbærere og støvfang skyder frem på en lang stilk.
Julestjerne, Euphorbia pulcherrima. Vokser frit og bliver større her end i urtepotte.
Kanariefrø, Phalaris canariensis. Glansfrø fra en etårig græsart bruges som fuglefrø.
Kanarisk fyr, Pinus canariensis. Kan blive op til 30 m høj og har en stor, rund krone. Det kan fæstne rod på de stejleste skråninger og er velegnet til tømmer.
Kanarisk gyvel, Spartocyticus nubigenus – (på spansk retama). Den findes som større eller mindre buske med hvide blomster.
Kanarisk laurbær, Laurus canariensis. Vokser i de sidste rester af den laurbærskov, der for millioner af år siden dækkede egne omkring Middelhavet og Nordafrika.
Mandeltræ, Prunus dulcis, Kanarieøernes store forårsbebuder. Den springer i blomst i slutningen af januar/starten af februar, hvilket udløser adskillige fester. Store dele af øen bliver pudret pink af de mange blomster, der er 5-tallige – altså 5 kronblade. Senere på året er mandlen klar. Det er ikke en nød, men en stenfrugt, og det er frøet i frugten, man spiser. Træet stammer fra Asien, men har groet her i 5000 år. Det bliver 4-10 meter højt med en stamme på 30 cm i diameter. Træets kviste skifter farve med alderen, fra grønne, til lilla, til grå.
Mangotræ, Mangifera indica. Stammer fra Indien og har velsmagende frugter på størrelse med æbler.
Oleander/nerie, Nerium oleander. En udbredt blomsterbusk med hvide, gule eller røde blomster.
Papegøjeblomst, Helicona psittacorum. Forveksles ofte med paradisfugl, men er slet ikke så almindelige her som paradisfugl.
Paradisfugl, Strelitzia reginae. Dyrkes som prydplante og har højst usædvanlige orange blomster, der kan minde om fuglehoveder. De afskårne blomster er populære souvenirs, som man kan tage med hjem.
Søjlevortemælk, Euphorbia canariensis. I blomsterløs tilstand ligner den en søjlekaktus, men til forskel fra kaktus har den en mælkeagtig saft, der er giftig.
Svinemælk, sonchus. Kurvblomster, som findes i flere buskagtige arter.
Tamarisk er en lille, hårdfør busk, der trives fint i ørken. Den ligner et nåletræ, men er et løvtræ med skælagtige, tætsiddende blade. Blomsterne er bittesmå og sidder tæt.
